TV: Elmander sender Brøndby ind i topstriden

Indskiftede Johan Elmander blev matchvinder for Brøndby

Johan Elmander blev matchvinder for Brøndby (Foto: Lars Poulsen)
Johan Elmander blev matchvinder for Brøndby (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby melder sig nu seriøst ind i Superligaens topstrid.

Hjemme på Brøndby Stadion blev sidste sæsons guldvindere fra FC Midtjylland besejret 2-1 i overværelse af 11.650 tilskuere.

Derved er Brøndby nu blot seks point fra Superligaens førsteplads, som FCK har overtaget fra midtjyderne i kraft af en bedre målscore.

Det var sæsonens blot andet nederlag til FC Midtjylland, der kun havde tabt til FC Nordsjælland tidligere på sæsonen.

FC Midtjylland virkede trætte og slidte oven på det europæiske eventyr. Læg dertil, at skaderne er haglet ned over FCM-truppen, der lige nu savner et helt holdt.

Johan Elmander blev matchvinder mod FCM (Foto: Lars Poulsen)
Johan Elmander blev matchvinder mod FCM (Foto: Lars Poulsen)
 

Indskiftede Johan Elmander blev matchvinder for Brøndby med scoringen et kvarter før tid. Det var ti minutter efter svenskeren havde afløst en anonym Ronnie Schwartz.

Se Elmanders afgørende 2-1-mål øverst i artiklen

Thomas Kahlenberg sparkede på stolpen, og Johan Elmander fulgte op på returbolden, da den sprang ud til den rutinerede svensker.

Det var Elmanders anden scoring i træk oven på en sæson, hvor Thomas Frank mest har brugt ham som reserve.

Sejren var fortjent, fordi det var Brøndby, der jagtede de tre point, mens gæsterne sled med at skabe åbne målchancer foran Frederik Rønnows mål efter pausen.

Det tætteste FCM kom på udligning var et frispark fra Jakob Poulsen, som blev blokeret i Brøndby-muren.

Se også: Succes i Ajax: Jagtet af Brøndby og Wolfsburg

Christian Greko Jakobsen åbnede scoringer med et drømmemål (Foto: Lars Poulsen)
Christian Greko Jakobsen åbnede scoringer med et drømmemål (Foto: Lars Poulsen)
 

Første superliga-scoring

De første 45 minutter var lige og jævnbyrdige, selv om Brøndby pressede på i den indledende fase, hvor de spillede meget direkte i sit spil.

Det gav lidt mere dynamik på Brøndbys midtbane, at kaptajnen Thomas Kahlenberg var tilbage i startformationen for første gang i syv måneder.

Det blev til gengæld Christian Greko Jakobsen, der stjal billedet med en fantastisk scoring efter knap 20 minutters spil.

Se Grekos kongemål til 1-0 her:

Fra højrekanten trak han ind i banen og afsluttede elegant med venstrebenet i en blød bue uden for Mikkel Andersens rækkevidde. Hans første scoring i landets bedste række.

En sublim scoring, der for alvor tændte op under Brøndbys fans på Sydsiden.

Brøndby formåede ikke at udnytte momentum i en periode, hvor FCM-spillerne virkede trætte oven på Napoli-kampen torsdag aften.

Hjemmeholdet fik en advarsel om, at mestrene bed fra sig, da anfører Jakob Poulsen sparkede et frispark på den ene opstander.

Et velplaceret spark, som var uden for Frederik Rønnows rækkevidde. Kort før pausen faldt udligningen.

En scoring, hvor Frederik Rønnow virkede en smule passiv. Fra 25 meter udlignede Jakob Poulsen på et spark, der ikke virkede særlig hårdt.

Se FC Midtjyllands udlignende mål her, hvor Rønnow dropper:

Se også: Norsk Brøndby-spiller: Har ikke hørt fra dem et år

0 kommentarer
Vis kommentarer