Tvunget til regnbuebind: - Jeg kunne ikke lide det

Kamil Wilczek er ikke glad for, at han bliver pålagt danskernes stil

Trods regnbuebind scorede Wilczek et mål for Brøndby i 2-1-sejren over AaB. Se eller gense highlights fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark.

Se også: 34-årig sports-journalist døde juleaften

17 mål i 20 kampe er det blevet til for Kamil Wilczek, og dermed er Brøndby-angriberen suveræn topscorer i Superligaen.

Et af målene kom i 2-1-sejren mod AaB i august - en kamp, hvor Wilczek ligesom de øvrige Superliga-anførere bar regnbuebindet for at støtte homoseksuelle.

Men det var ikke med hans gode vilje, afslører han nu i et interview hjemme i Polen.

- I Danmark er beskyttelsen af homoseksuelle på et højere niveau end i andre lande. Det mærkes, og de prøver ofte at påtvinge andre denne stil, siger Wilczek ifølge det polske medie WP Sportowe Fakty.

- Det passer ikke alle, og jeg kan ikke lide at blive pålagt ting. Jeg har mine synspunkter, men det betyder ikke, at jeg kan lide nogle mere end andre, siger Wilczek.

Wilczek mener ikke, at han skal tage noget på for at vise, at han respekterer andre mennesker. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Wilczek mener ikke, at han skal tage noget på for at vise, at han respekterer andre mennesker. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Anførerbindet i Brøndby bæres af Kamil Wilczek, der er en stille en af slagsen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Brøndby-helt på rekordjagt: - Bedste beslutning nogensinde

Han føler ikke, at han behøver tage noget på for at vise, hvem han respekterer. Han gjorde en undtagelse, da han tog bindet på.

- Hvis du ikke gør det, vil danskerne gøre dig til en homofob eller en dårlig person. De mener, at du så er uenig i deres tro.

- På et tidspunkt prøvede de at pålægge mig noget. Jeg kunne ikke lide det. Det handlede om et farverigt bind. Jeg har ikke noget problem med det, men jeg kan ikke lide det, når nogen pålægger mig det, siger Wilzcek.

Regnbuebindet kom i anledning af Copenhagen Pride, hvor der blev dannet fælles front mod homofobi og anden diskrimination i dansk fodbold.

Superligaen - 12. apr. 2019 - kl. 06:32 Dommer er klar til at afblæse FCK-Brøndby ved homo-tilråb

Se også: Første fodboldbøsse i 23 år: Nu er han færdig

Se også: Hylder pornosite i Premier League-kamp - nu ruller skandalen

Kamil Wilczek taler om regnbuebindet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Kamil Wilczek taler om regnbuebindet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

667 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere