Tyrkisk boss indrømmer: Vi kigger på Agger

Bestyrelsesmedlem fra den tyrkiske storklub Besiktas bekræfter, at Daniel Agger er på blokken

Daniel Agger er på blokken hos Besiktas, bekræfter bestyrelsesmedlem. (Foto: Philip Davali)
Daniel Agger er på blokken hos Besiktas, bekræfter bestyrelsesmedlem. (Foto: Philip Davali)

Daniel Aggers fremtid har været et spørgsmål, der har optaget rigtig mange i fodbold-Danmark i efterhånden lang tid, og det kan ikke vare længe, før det bliver besvaret.

Aggers kontrakt med Brøndby IF udløber 30. juni, og inden da bliver det helt sikkert meldt ud, om han fortsætter i Brøndby, fortsætter i en anden klub, eller om han stopper karrieren.

På det seneste har flere klubber meldt sig ind i kapløbet om Daniel Agger, og nu står Metin Albaryak, der sidder i bestyrelsen i den tyrkiske mesterklub Besiktas, frem og fortæller, at danskeren står højt på listen forud for det kommende transfervindue.

- Der er et par navne i spil, og vi fortsætter med at undersøge det. Vi er på jagt efter en spiller, der har en masse erfaring og kan være en leder. Mehmet Topal er et emne, og i forhold til midterforsvaret er Martin Skrtel og Daniel Agger. Men så vil jeg heller ikke sige mere. De har et højt niveau, men de tager også en stor del af budgettet, og vi vil holde os indenfor budgettet, siger Metin Albaryak til Sporx.

På rygteplan har Fenerbahce også været sat i forbindelse med Daniel Agger, der altså har nok at tænke over, inden han en gang for alle melder ud, hvad fremtiden bringer.

Et Agger-exit vil gavne både Brøndby og spillerenFoto: Philip Davali Allan Olsen - 23. maj. 2016 - kl. 08:58 Agger-exit er perfekt for begge parter!

Andreas Maxsø har fået et stort gennembrud i Superligaen. Med kontraktudløb snart kan han være på vej væk. (Foto: Jens Dresling) Superligaen - 20. maj. 2016 - kl. 17:09 Tjek status i din Superliga-klub: De kan være på vej ud

13 kommentarer
Vis kommentarer