Udskældt dommer: Derfor røg Schwartz ikke ud

Jakob Kehlet forklarer, hvorfor han ikke viste Brøndbys plaffeminister ud tidligt i kampen

Dommeren til braget mellem Brøndby og FCK, Jakob Kehlet, kan bestemt ikke se frem til nogen julekort fra FC København og omegn.

FCK-boss Ståle Solbakken var decideret rasende over hans domme, eller rettere manglen på samme.

Nordmanden mente, at Ronnie Schwartz skulle være vist ud i situationen, hvor han kapper Tom Høgli, der efterfølgende måtte lade sig udskifte. Kehlet præsenterede faktisk Brøndby-angriberen for det røde kort, men indså hurtigt, at han havde taget fejl at sine kort - og valgte efterfølgende at give en advarsel til en forvirret og lettet Scwartz.

Se den omdiskuterede Schwartz-situation i videoen øverst i artiklen

Kehlet forsvarede sig efter kampen, og mente ikke, han skulle have dømt anderledes.

Ved du, hvor dine kort er henne nu?, spurgte TV3 Sports reporter kampens dommer.

- Jeg ved godt, hvor de er henne nu. Drillenissen har fundet dem frem igen, sagde manden i sort med et smil på læben, før han blev mere alvorlig og forsøgte at forklare sin dom.

- Jeg står rigtigt godt placeret, og min fjerdedommer står endnu bedre placeret. Det, der sker, er, at han går ret hårdt ind i tacklingen (Schwartz. red). Det er hensynsløst - helt klart!, sagde Kehlet og forsatte:

- Men jeg får en klar og hurtig melding fra min linjevogter, der mener, det er til gult. Det synes jeg også selv. Når jeg ser den på tv, bekræfter den kun min overbevisning.

TV: Hvorfor det alligevel ikke blev til et rødt kort, kan du høre i videoen herunder:

Ståle Solbakken var også meget utilfreds med, at Benjamin Verbic ikke fik straffespark i anden halvleg, da han blev hevet ned i feltet. Men det afviste Kehlet også.

- Der er en lille berøring på armen, så tager han et lille skridt og overspiller kontakten, lød det.

Det får næppe frustationerne mod Kehlet til at aftage...

TV: Gense situationen med Verbic her - bliver FCK snydt for straffe?

Se også: Rasende Ståle om dommer: Det er så svagt!

149 kommentarer
Vis kommentarer