Ultifreds Durmisi: Jeg kender min værdi

Riza Durmisi vil gerne blive i Brøndby, men ikke på de betingelser, som klubben tilbyder ham i en ny kontrakt.

Riza Durmisi i aktion for Brøndby mod SønderjyskE. (Foto: Cicilie S. Andersen)
Riza Durmisi i aktion for Brøndby mod SønderjyskE. (Foto: Cicilie S. Andersen)

For ikke særlig lang tid siden var Riza Durmisi i benhård kamp om pladsen som venstre back med Patrick da Silva i Brøndby.

Den vandt han, og efterfølgende vandt han også pladsen som venstre back på landsholdet mod Albanien og Armenien efter afbud fra Nicolai Boilesen og Simon Poulsen.

21-årige Riza Durmisis kontrakt med Brøndby udløber til sommer, og der har i forvejen været mange knaster i forhandlingerne mellem klubben og Durmisis agent. At Jesper Juelsgaard er kommet til fra Évian har ikke gjort forholdene bedre.

Nu udtrykker også spilleren sin utilfredshed med Brøndbys forslag til en ny kontrakt.

- Hvis jeg var tilfreds med Brøndbys udspil, havde jeg selvfølgelig forlænget, så det må jo betyde, at jeg ikke er tilfreds. Brøndbys udspil har bare ikke været, som jeg gerne ville have det.

Se også: Brøndby vil forlænge med Durmisi

- Jeg kender godt min værdi og ved, at jeg ikke har krævet for meget. Og når eksperterne siger, at min værdi er steget med mine to landskampe, tror jeg ikke, det er løgn.

- Jeg tror ikke, at jeg er blevet mindre eftertragtet, siger Riza Durmisi til BT, hvor han også fastslår, at han på ingen måde ser sig selv som grådig.

55 kommentarer
Vis kommentarer