Uønsket Brøndby-spiller til Esbjerg

Michael Almebäck skal i foråret lukke hullet efter Eddi Gomes på vestkysten

Michael Almebäck var en af de første spillere, som Thomas Frank hentede til Brøndby. Det blev et grimt ægteskab, og svenskeren har stort set ikke spillet for Brøndby siden han i slutningen af 2013 lod Vetokele indlede FCK's comeback i 1-3 nederlaget i Brøndby (Foto: Lars Poulsen)

Se til venstre i Esbjerg... nu kommer der nok en svensker.

På mindre end et døgn er der for alvor kommet gang i svenskerkvoten i Esbjerg.

Først reagerede vestjyderne lynhurtigt, da salget af Martin Pusic gik igennem sent i aftes og hentede Daniel Larsson i Granada. Svenskeren blev hentet for næsen af OB.

Nu dukker der nok en svensker op - dog fra lidt mere velkendte strøg.

Esbjerg lejer Brøndbys uønskede svensker Michael Almebäck i foråret. Svenskeren er i den grad blevet til overs i Brøndby, der lod ham blive hjemme, da holdet tog på træningslejr i Portugal. Også norske Frederik Semb Berge er blevet i Danmark for at finde en ny klub.

Esbjerg har længe kigget efter en afløser for Eddi Gomes, der røg til Henan Jianye for 10,5 mio. kr. Ambitionerne har været høje, og vestjyderne har længe håbet på at lande enten Kalmars Marcus Nilsson eller den tidligere Celtic-spiller Thomas Rogne. De planer måtte klubben imidlertid indse ikke blev til noget - og derfor er klubben nu endt med noget nær en nødløsning.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere