Uventet støtte til Brøndby

AGF-profilen Kamil Grabara mener, at Brøndby IF bør høste mere anerkendelse, end de får for topplaceringen i Superligaen

Brøndby var tilbage på toppen, men ikke uden problemer mod Vejle

Brøndby IF, FC Midtjylland, AGF og FC København.

De fire klubber udgør lige nu toppen af Superligaen, og det er der næppe ret mange, der er forbavset over efter 17 runder. At Brøndby IF er topholdet, var der dog sandsynligvis ikke ret mange, der havde spået på forhånd.

De blå-gule har været uhyre effektive i denne sæson, og det har i høj grad været stolpe ind. Derfor betegnes Brøndby af mange som et lidt 'heldigt' tophold.

Det undrer AGF-målmanden Kamil Grabara. Han mener, at Brøndby fortjener større anerkendelse, end de får.

- Jeg forstår seriøst ikke, hvorfor der er så meget snak om Brøndby, og om deres spillestil. De har altså flest point i ligaen. De har vundet flest kampe, de har scoret flest mål, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke får den respekt, de fortjener.

- De ligger altså nummer ét. Jeg forstår ikke, at folk, jeg vil ikke sige ikke har respekt for, men nærmere forsøger at diskreditere deres sæson, siger Kamil Grabara til Tipsbladet og tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet..

Kamil Garabara giver ikke meget for kritikken af Brøndbys spillestil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kamil Garabara giver ikke meget for kritikken af Brøndbys spillestil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

- De er et svært og stærkt hold at møde, de er fulde af energi med de unge spillere, de stiller med, og de er en helt oplagt mesterskabskandidat. Men på tv og i aviserne kan man høre og læse, at de kun har en procents chance for at vinde turneringen. Med al respekt har de mere end én procents chance, vil jeg mene.

Kamil Grabara og holdkammeraterne i AGF møder søndag klokken 16.00 FC København i Parken. To timer senere er der også topkamp på heden, når FC Midtjylland får besøg af Brøndby.

Ståle reagerer: - Det er helt uacceptabelt .

Værsgo, Hjulmand: Her er de næste ti landsholdsspillere

Bag om brøleren: Profilen i modvind