Uvis fremtid for Besar Halimi: Drømmer om Bundesligaen

Besar Halimi ved ikke, hvad fremtiden bringer. Han drømmer om Bundesligaen, men elsker at være i Brøndby

Brøndby IF lejede forud for denne sæson Besar Halimi i Mainz 05, og midtbanespilleren var en kæmpe gevinst for de blå-gule i efteråret, hvor det blev til syv scoringer. Det har Halimi ikke formået at følge op på i foråret, men han har været lovligt undskyldt. Brøndby-profilen er således først for ganske nyligt vendt tilbage fra en lang skadespause.

Hvis Besar Halimi kan genfinde takterne fra efteråret, kan han for alvor gøre en forskel i guldkampen, og så er der næppe heller nogen tvivl om, at det er en spiller, mange fans gerne ser fortsætte i den gule trøje.

Lejeaftalen med Halimi udløber efter denne sæson, og hovedpersonen ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer.

- Det er ikke noget, jeg tænker på lige nu. Jeg er kun lige kommet tilbage fra en skade og har ikke kunnet spille så mange kampe de seneste par uger. Det vigtigste for mig er at genfinde den gode form, jeg havde før skaden. Vi fører ligaen og har store ambitioner. Vores mål er nu at vinde The Double, og det vil også være stort for fansene, siger Besar Halimi i et stort interview med Goal.

Besar Halimi har større planer end Bundesligaen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Besar Halimi har større planer end Bundesligaen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Den 23-årige midtbanespiller har aldrig optrådt for førsteholdet i Mainz 05, med hvem han har kontrakt frem til sommeren 2019, og Halimi har heller aldrig fået spilletid i Bundesligaen. Det er til gengæld blevet til 26 kampe i 2. Bundesligaen for FSV Frankfurt.

Brøndby-spilleren lægger ikke skjul på, at hans store drøm er at spille i Bundesligaen.

- Jeg har indtil videre rejst meget og spillet for mange klubber. Jeg har aldrig planlagt lang tid i forvejen, og jeg ved ikke engang, hvor jeg skal spille i næste sæson. Jeg har ikke en karriereplan eller lignende, men selvfølgelig er mit mål at spille i en af de fire topligaer i Europa - helst i Bundesligaen. Jeg er vokset op i Tyskland, og hele min familie elsker fodbold. Hver lørdag klokken 15.30 så vi Bundesliga. Det vil være en drøm for mig, hvis de en dag kan se mig spille der, lyder det fra Halimi.

Han fortæller, at det i høj grad er Alexander Zornigers fortjeneste, at han skiftede til Brøndby forud for denne sæson.

- Zorniger var en af hovedårsagerne til mit skifte. Jeg havde mange tanker på forhånd, og sammen med min familie og min agent kom jeg frem til, at dette var en god mulighed. Brøndby gav mig chancen for at spille med om mesterskabet, hvor jeg tidligere har været med til at kæmpe for at undgå nedrykning, siger Halimi og tilføjer:

- Brøndby er min første klub i udlandet, så jeg skulle lige tilpasse mig i starten. Men folk her i Danmark har gjort det nemt for mig at falde til. Jeg indså hurtigt, at Brøndby er en topklub med en god struktur. Især efter Zorniger er kommet til.

Han er imponeret over Brøndbys mange fans, men selve Superligaen får ikke Besar Halimi til at klappe i hænderne af begejstring.

- Brøndby har klart de bedste fans i Danmark. Uanset om vi spiller hjemme eller ude, har vi mange fans med os, og det er utrolig sjovt at spille for denne klub. Men man kan også godt fornemme, at den danske liga ikke er en topliga. Når vi spiller på udebane, er det ofte på små stadions med få tilskuere, lyder det fra Brøndby-profilen.

Brøndby IF har ikke sikret sig en købsoption på lejesvenden Besar Halimi.

Se også: SønderjyskE-undersøgelse trækker ud: Ingen afgørelse i denne uge

Se også: Efter hårdt Højbjerg-angreb: Hareide har selv fejlet

Hany Mukhtar blev hyldet foran Sydsiden efter 2-1 triumfen mod FCK. Brøndby er nu i en position, hvor klubben kan tillade sig at afvise bud på 20-25 mio. kr. for tyskeren. Der skal store penge på bordet, hvis han skal sælges i sommervinduet. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Brøndby kan sige nej til store bud på Mukhtar

Der er næsten garanti for ballade, når FC København og Brøndby IF tørner sammen. Ekstra Bladet undersøger, hvor dybt hadet stikker. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Brøndby og FCK-fan mødes: Derfor hader vi hinanden

Brøndby-spillerne har direkte kurs mod guldet i landets bedste række. Foto: Jens Dresling Sport og Spil De afgørende detaljer: Brøndby klar til guldfest

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen