Vil ødelægge Brøndbys guld-drøm: Vi er kyniske i alt!

- Vi er besværlige at spille mod og klar til at udfordre Brøndby på vores præmisser, lover Horsens-træner, Bo Henriksen 

TV: Der var nærmest eufori i FCM-lejren, da de havde besejret Brøndby mandag. Fredag skal FCM i Parken og Brøndby til Horsens.

Horsens hjemmebane er ikke det sjoveste sted at være gæster.

Kun to klubber har formået at vinde på den bane gennem hele sæsonen. FC Midtjylland (to gange) og FC København har besejret Horsens på hjemmebanen og det er i alle tre tilfælde sket her i foråret.

- Vi er gode på hjemmebane. I 17 hjemmekampe har vi tabt tre. I alle tre kampe havde vi faktisk fortjent at få point.

- Vi er meget svære at spille mod og kyniske i alt, hvad vi foretager os på vores hjemmebane. De spillere jeg har her, ved, hvad de kan. Vi skal nok gøre det svært for Brøndby, siger cheftræner Bo Henriksen og uddyber:

- Da vi mødte Brøndby tidligere på foråret (1-1) kunne vi sagtens have vundet den kamp, pointerer han.

Horsens er hovedaktør i sæsonens gulddrama. Fredag er Brøndby modstanderen, mens Bo Henriksens tropper på mandag møder FC Midtjylland på udebane.

Sjoveste kampe i karrieren
- De her to kampe er kulminationen på en fantastisk sæson for os. Det bliver ubetinget også mine største kampe i trænerkarrieren, siger Bo Henriksen, der kom til Horsens i 2014 og for kort tid siden forlængede sin kontrakt frem til 2021.

Peter Foldgast mistede sin bror i 2010. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-stjerne: Min bror forsvandt og blev fundet død

Erik Bo var igennem en personlig nedtur af de store i 2013. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Superligaens glemte stjerner fortæller: Alt var sort!

Han forventer ikke, at det bliver nødvendigt at bruge de store motivationsknapper forud for fredagens opgør.

- For mange af spillerne bliver det her også den største kamp i deres karriere. Der bliver slet ingen grund til at sige ret meget til dem, før de skal på banen. Jeg skal nok holde min mund. Drengene glæder sig og vil virkelig være tændte, påpeger Horsens-træneren.

Han ser frem til at spille på et fyldt stadion, selv om det bliver lidt udebane. Flere end 6000 medrejsende Brøndby-fans sørger for, at Horsens-tilhængerne er i mindretal.

- Jeg er sikker på, vi vil spille over evne mod Brøndby. Vi glæder os til stemningen og atmosfæren, siger Bo Henriksen, der ikke vil pege på, hvem han synes er bedst rustet i forhold til guldet af Brøndby og FC Midtjylland.

- Det er to meget forskellige hold, der har hver deres stil. Dem, der har flest point efter 36 kampe, er de bedste, lyder det diplomatisk.

Der er lagt op til en fest fredag i Horsens. Det sker fem år efter de to klubber mødtes i et nedrykningsdrama, hvor Horsens blev sendt ud af Superligaen på Lebogang Phiris scoring og Brøndbys 1-0 sejr.

På fredag har Horsens intet at tabe mod Alexander Zornigers tropper.

Se også: Zorniger raser over FCM-stjerne: 'Han bør vises ud i hver anden kamp'

Se også: Hvad nu Brøndby? Guldfesten blev en fuser

Se også: Sikke en møgdag! To lussinger til Brøndby-stjernen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen