Vild med Brøndbys teenage-debutant: 'Han har taget os med storm'

Frederik Rønnow er fuld af roser over for søndagens debutant

LYNGBY (Ekstra Bladet): Der var en gang, hvor Brøndby satte en ære i at udvikle klubbens egne talenter til førsteholdet.

Sådan er det givetvis stadig, men det er alligevel ikke hver dag, at der bliver givet debut til en spiller fra klubbens Masterclass.

Den ære tilfaldt søndag 16-årige Morten Frendrup, der fik de sidste fem minutter i Brøndbys kamp mod Lyngby.

Debuten vækker glæde hos Brøndbys målmand, Frederik Rønnow, som fortæller, at det unge talent skiller sig ud fra de andre talenter i Brøndbys Masterclass.

- Han er kommet ind med en attitude, som man nogle gange savner fra unge spillere.

- Han har sgu taget os alle med storm, siger Rønnow.

Morten Frendrup beskrives som en spiller, der ikke er bange for at 'lege med de store', og så lader han sig ikke kyse.

- Første gang vi stiftede bekendtskab med Morten var på træningslejren i Østrig i sommer.

- Han sagde ingenting og peb ikke på noget tidspunkt, og vi blev kørt fuldstændig i sænk, siger Rønnow.

 

Attituden og mentaliteten hos den unge spiller er noget, som har imponeret i førsteholdstruppen, og derfor vækker debuten ekstra glæde blandt holdkammeraterne.

- Det er fedt, og jeg er så glad på hans vegne. Der er ikke nogen, jeg kunne unde det mere. Morten holdt ud, og det bærer frugt.

På trods af at være den tredjeyngste debutant i klubbens historie, så er han ikke en færdigudviklet spiller, og der er stadig meget, han skal lære, siger Rønnow og giver et par råd med på vejen.

- Han skal fortsætte med at arbejde hårdt og være ydmyg, og så skal han skal lægge på med det tekniske og det taktiske.

- Men det vigtigste er, at han holder sig fokuseret på den vej, han skal gå, for den er lang.

Om der venter en stor karriere forude er svært at spå, men ifølge Rønnow, så kan Frendrup nå langt, hvis han fortsætter som nu.

- Det håber jeg. men det er op til ham selv. Det her er et skridt på vejen, men der ligger så meget arbejde forude.

Se også: Zorniger om ung debutant: Fantastisk attitude

Se også: Ikke til salg: Landsholdsspiller spytter penge i Lyngby

Se højdepunkterne fra Brøndbys sejr i Lyngby:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen