Zorniger raser over FCM-stjerne: 'Han bør vises ud i hver anden kamp'

Alexander Zorniger er utilfreds med præstationen mod FC Midtjylland, og han er især utilfreds med, at gæsterne bevarede 11 mand på banen i 90 minutter

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Brøndby havde matchbold mod FC Midtjylland mandag aften, men i en festklar kulisse på den københavnske Vestegn tabte de blå-gule for første gang siden august sidste år. Bubacarr Sanneh sikrede gæsterne en 1-0-sejr, og dermed er de to rivaler helt lige med to runder tilbage. Brøndby topper med en bedre målscorer.

Nederlaget irriterer naturligvis Brøndby-træner Alexander Zorniger, der kom ned på jorden igen efter torsdagens pokaltriumf.

- Vi tabte midtbanen fuldstændig. Der var for mange spillere, der ikke mødte op, og vi savnede i høj grad Simon Tibbling. Vi havde stadig modstanderen under kontrol bortset fra situationen, hvor de rammer stolpen, og så scorede de på en fuldstændig unødvendig dødbold, siger Zorniger.

Bubacarr Sanneh scorede sejrsmålet efter 83 minutter, og på det tidspunkt burde FC Midtjylland blot have været ni mand på banen, mener Brøndbys cheftræner.

- Tim Sparv skulle ikke have været på banen. Der var klart to gule kort til ham, og det samme med Paul Onuachu. Hele ligaen ved, at han bør vises ud i hver anden kamp på grund af måden, han svinger med sine arme og albuer. Men det ved dommerne tilsyneladende ikke. Det er jeg selvfølgelig pisse irriteret over, siger Zorniger og tilføjer:

- Men fejlen er vores egen. Vi præsterede ikke på et højt nok niveau. Vi spillede ikke vores eget spil, vi spillede med alt for mange lange bolde, og det skal vi analysere.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Sejren betyder, at der er lagt op til en historisk gyserafslutning på Superligaen.

- Vi er stadig nummer et. De har en svær kamp mod FC København, og vi har en svær kamp i Horsens. Vi skal tilbage på sporet igen - hvis der er noget, man gerne vil have, skal man gribe ud efter det, slutter Alexander Zorniger.

Brøndby IF har ikke vundet et dansk mesterskab siden 2005.

Slukørede brøndby-fans reagerer på nederlaget.

Christian Nørgaard er valgt fra VM-truppen, fordi han ikke har den store, internationale erfaring. Foto: Jens Dresling. Landsholdsfodbold - 14. maj. 2018 - kl. 16:23 Derfor tager Hareide ikke Brøndby-stjerne med til VM

Se også: Brøndbys værste mareridt: Succesen kan flytte superstjernen

386 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere