Annonce:
Annonce:

Zorniger utilfreds: Jeg vil have mere underholdning

Det eneste Brøndby-træneren glædede sig over var sejren mod finske VPS Vaasa - Brøndby kan fredag trække Milan til tredje kval-runde

Zorniger fandt skår i glæden over 2-0-sejren. Foto: Tariq Khan
Zorniger fandt skår i glæden over 2-0-sejren. Foto: Tariq Khan
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Det er sjældent Alexander Zorniger klapper i hænderne og er tilfreds med alt, hvad han ser fra sine spillere.

Tyskeren lignede også mere en tordensky end en glad mand efter sejr i sæsonens første betydende kamp. 2-0 over finske VPS Vaasa var nærmest som forventet.

Kræver mere underholdning
- Det eneste jeg er tilfreds med er sejren. Vores præstation var ikke på højeste niveau.

- Jeg vil have mere underholdning på stadion. Hvis jeg havde været fan, ville jeg ikke sige, jeg ville falde i søvn, men vi spillede possesion-fodbold, og jeg ved drengene kan gøre det bedre, siger Alexander Zornigner, der i lange perioder var utilfreds med spillet på banen og spillernes vilje til at løbe ekstra mester.

Brøndbys massive presspil virkede ikke optimalt overfor en modstander, der ville spille sig ud af problemerne.

Annonce:

- Vi kontrollerede kampen, men offensivt arbejdede vi ikke nok uden bold. Vi skal løbe endnu mere. Jeg vil ikke sige, jeg var ved at falde i søvn, men jeg vil have mere underholdning på stadion. Vi spillede possesion fodbold. Jeg ved, at drengene kan gøre det bedre, siger Alexander Zorniger.

Han føler sig ikke sikker på sejren er i hus, selv om Brøndby har et solidt forspring.

- Vi kunne og burde have lukket kampen her på Brøndby Stadion. Nu vil det være åbent, hvis de scorer til 1-0 i returkampen, påpeger han.

Han var dog tilfreds med debutanten Kasper Fisker, der både scorede og fik vist sine kvaliteter centralt på midten.

- Jeg er glad for at score i min debut og er godt tilfreds med indsatsen. Jeg skal lige vænne mig til, at bolden skal spilles hurtigt videre. Jeg har altid været en mere boldfast type, siger Kasper Fisker, der ærgrer sig over, at Brøndby ikke lukkede kampen definitivt.

- Vi burde have vundet 4-0, så alt var afgjort. På trods af 2-0 er vi ikke videre endnu, forsikrer han.

Annonce:

Lodtrækning fredag
Selv om returkampene i anden kval-runde først spilles på torsdag, trækkes der allerede fredag lod til tredje kval-runde, hvor Brøndby ikke vil være blandt de seedede mandskaber.

Det betyder, at de danske vicemestre – hvis de løser opgaven næste torsdag i Finland - kan løbe ind i klubber som Milan, Everton, Galatasaray, Fenerbahce, PSV Eindhoven, Athletic Bilbao og Zenit St. Petersborg og Olympique Marseille.

Hvis Brøndby er heldige kan de også på papiret få lidt lettere modstander blandt de seedede mandskaber: I det fine selskab finder man også klubber som FC Sion, HJK Hensinki, Apoel Limassol og Astra Giugiu, som FCK ekspederede ud sidste år i kvalifikationen til Champions League.

Vejen til gruppespillet er lang for Brøndby, fordi klubben også skal gennem fjerde kval-runde, før gruppespillet venter.

Brøndby i fuld kontrol: Fredag kan de trække Milan

Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: