Janek Sternberg er udset til at blive næste brik i Alexander Zornigers Brøndby-vision.
Ekstra Bladet erfarer, at den 24-årige venstreforsvarer fra Werder Bremen står som et varmt bud på at blive vinterens næste forstærkning i Brøndby.
Brøndby arbejder lige nu på at hente Janek Sternberg øjeblikkeligt fra Werder. Prisen skulle ligge omkring halvanden mio. kr.
Janek Sternberg fik for et par sæsoner siden chancen i Bremen-defensiven ved siden af den tidligere Brøndby-spiller Jannik Vestergaard, da det normale førstevalg Santiago Garcia blev skadet.
Men Sternberg efterlod ikke et større indtryk end, at han mistede pladsen igen, da Garcia meldte sig klar.
Werder Bremen er på plads med en aftale med FCK's Ludwig Augustinsson fra sommer, og det betyder, at Janek Sternberg ikke har nogen fremtid i klubben.
Janek Sternbergs aftale i Werder Bremen udløber til sommer, men Brøndby arbejder på et øjeblikkeligt skifte. Sternberg skal skærpe konkurrencen i venstre forsvarsside, hvor Svenn Crone stort set er eneste mulighed.
Se også: To profiler hænger i tynd Brøndby-tråd
Se også: Brøndby-træner: Her er mit største ønske
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.