Annonce:
Annonce:

Zornigers sidste dag: Farvel med stil

Fyrede Alexander Zorniger viste stort overskud kort efter fyringen. Den 51-årige tysker takkede, roste og hilste på folket på Vestegnen, inden han forlod Brøndby Stadion

Vores mand i Brøndby og sportschef Allan Olsen i studiet sætter ord på den pludselige fyring af Alexander Zorniger. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Alle fik et håndtryk. Fra A til Z.

Alexander Zorniger forlod Vestegnen med stil og ikke uden at sige pænt farvel til alle de mennesker, han har gået op og ned ad de seneste godt to og et halvt år.

Han er stadig meget tysk og i virkeligheden måske også for tysk til at være langtidsholdbar i dansk fodbold.

Men tiden i Danmark gjorde også noget ved 51-årige Alexander Zorniger, der takkede for, at han fik lov til at sige pænt farvel til alle.

- Det fik jeg desværre ikke mulighed for i mine to tidligere klubber, sagde Alexander Zorniger, da han i en Brøndby-trøje med 'Stolthed' på brystet stod med mikrofonen i hånden på et hastigt indkaldt pressemøde mandag middag på Brøndby Stadion.

Han rettede sig selv, da han sagde 'mit hold', men sagde stadig 'vi' om Brøndby og kaldte de to første sæsoner for fantastiske.

Annonce:

Alexander Zorniger takkede og gav hånd til alle journalister på mandagens pressemøde i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Alexander Zorniger takkede og gav hånd til alle journalister på mandagens pressemøde i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den sidste del havde været med flere bump på vejen, og det kunne alle lære af.

- Også klubben, konstaterede Zorniger, og det var den eneste flig af kritik, som tyskeren havde at udsætte på sin nu tidligere arbejdsgiver.

Han roste Brøndby for at have givet ham chancen og takkede folkene i administration og formand Jan Bech Andersen.

Ja, selv vagterne og de fans, der har været kritiske over for hans ageren, valgte Alexander Zorniger på sin sidste arbejdsdag at hylde, inden han gav samtlige fremmødte journalister hånd.

Dominik Kaiser (th.) kaster et sidste blik på manden, der i sommer hentede ham til Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Dominik Kaiser (th.) kaster et sidste blik på manden, der i sommer hentede ham til Brøndby. Foto: Lars Poulsen

Den tidligere så stærke mand i Brøndby modtog spontane klapsalver fra de omkring 100 personer, der var mødt op i Michael Laudrup Lounge, og overlod med rank ryg scenen til sportsdirektør Ebbe Sand.

Alexander Zorniger har fyldt meget i Brøndby.

Han var i kraft af sine resultater og sin stil klubbens største profil, og man kan ikke gå en tur rundt om stadion uden at støde på ham.

Annonce:

Når man går ind ad dørene til Brøndby Stadion, byder en tv-skærm velkommen med skiftende Brøndby-billeder.

Det første er et af Alexander Zorniger og en gul Brøndby-trøje med teksten ’sammen stormer vi frem’.

Tyskeren stormede ikke ud ad døren, men kom omkring tyve minutter efter sit farvel rullende med to store Hummel- tasker.

Zorniger har tømt kontoret og klar til at forlade Brøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen
Zorniger har tømt kontoret og klar til at forlade Brøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen

- Jeg har vist sagt rigeligt, afslog han venligt Ekstra Bladets interviewforespørgsel og lod uden brok fotograferne gøre deres arbejde.

Og der kunne den så have sluttet, historien om Alexander Zornigers sidste dag i Brøndby.

Men da bilen var pakket, gik han tilbage mod stadion og ind i Brøndby Shoppen.

Også der skulle nogen have et AZ-håndtryk og en tak, inden tyskeren fortsatte sin afskedsturné på kontorerne.

Han har uden tvivl slidt på sine omgivelser, men glemte dem ikke i en for ham svær stund.

Og da han nogle minutter senere igen gik ud ad dørene til stadionfoyeren, var det med en gul Brøndby-pose i hånden og et Brøndby-taske på ryggen.

Annonce:

Alexander Zorniger gik en tur i Brøndby Shoppen for at sige farvel til nogle nu tidligere kolleger på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen
Alexander Zorniger gik en tur i Brøndby Shoppen for at sige farvel til nogle nu tidligere kolleger på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen

- Vielen dank, Alex! lød det fra en enkelt fremmødt tilhænger på fortovet.

Zorniger takkede, gik over parkeringspladsen og satte sig til lyden af blinkende kameraer ind i den metalgrå Skoda-stationcar.

Klokken 12:34 var det slut.

Zorniger svingede til venstre ud fra parkeringspladsen - uden at blinke.

Exit Zorniger: Brøndby jagter afløser

- Spillerne var udtryksløse og helt tomme i blikket

Zorniger tabte omklædningsrummet

Agent-konen spiller hasard med hans karriere

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: