Brøndbys drømme blev slukket: Horsens-spiller fik guldmedalje

Den famøse 2-2-kamp mellem AC Horsens og Brøndby IF fik et specielt efterspil for Jonas Borring. Horsens-kantspilleren modtog nemlig runden senere en medalje for at være blevet dansk mester med FC Midtjylland

Det var med ambivalente følelser, at Jonas Borring fik guldmedaljen om halsen, da han vandt DM med FC Midtjylland. Foto: Claus Bonnerup
Det var med ambivalente følelser, at Jonas Borring fik guldmedaljen om halsen, da han vandt DM med FC Midtjylland. Foto: Claus Bonnerup

Det var med ambivalente følelser, at Jonas Borring forlod græsset på CASA Arena Horsens den 18. maj 2018 i den næstsidste spillerunde af Superligaens mesterskabsspil.

Kantspilleren kunne naturligvis glæde sig over, at Horsens var kommet tilbage fra 0-2 og de døende sekunder udlignet til 2-2, men omvendt gjorde det også indtryk at se spillerne fra sin tidligere arbejdsgiver falde sammen i fortvivelse over, at mesterskabet nu med stor sandsynlighed var tabt.

Og kampen fik yderligere et specielt efterspil for Jonas Borring.

Tilbage i januar skiftede han nemlig til AC Horsens fra FC Midtjylland, som endte med at vinde guldet, og da han i efteråret spillede 10 kampe for de midtjyske ulve, ja så fik han jo efter sidste spillerunde tildelt karrierens foreløbigt eneste DM-medalje:

- Jeg var med i 10 kampe og var på den måde også med til at vinde guld med FC Midtjylland. Jeg føler mig berettiget til medaljen, men omvendt står jeg heller ikke med følelsen af, at jeg havde vundet. Det er jo slet ikke, fordi at det min fortjeneste. Den er sjov at kunne tage frem om et par år, men det er ikke fordi, jeg stod med følelsen af, at nu var jeg dansk mester, siger Jonas Borring til tipsbladet.dk og tilføjer, at det på ingen måde var noget, som han selv tænkte over, da kampen mod Brøndby blev spillet:

- Jeg skænkede det ærlig talt ikke en tanke, da vi skulle møde Brøndby, fordi det fyldte slet ikke i mit hoved.

- Med min fortid i Brøndby i baghovedet, var det også mest Brøndby-spillerens reaktioner, der gjorde indtryk på mig, da vi scorede målet til 2-2 - ikke at jeg med stor sandsynlighed havde vundet en medalje, fortæller den 33-årige kantspiller.

Jonas Borring nåede at få to optrædener i Brøndby-trøjen.

Se også: Dårlige nyheder for Rønnow

Se også: Ståle til sin nye keeper: Smut nu i biografen med dig

Se også: VM-video gik viralt: Danmark kan vinde stor pris

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere