Busangreb præger før Superliga-brag

Brøndby og FC Midtjylland har stort set ikke snakket sammen efter det dramatiske stenkast i august, der knuste en rude på en bus fyldt med FCM-fans ved Brøndby Stadion 

FC Midtjylland har bedt sine fans om at blive væk fra Brøndby Stadion
Følg Superligaen

Forholdet er yderst anstrengt mellem mesterskabsrivalerne fra sidste sæson inden efterårets andet møde mellem FC Midtjylland og Brøndby.

Årsagen ligger i efterspillet til kampen 29. august 2021, da Brøndby-fans kylede en brosten gennem ruden på en bus med FC Midtjylland-fans, der holdt på området ved Brøndby Stadion.

Ulvene har opfordret sine fans til at holde sig væk fra Brøndby Stadion efter episoden.

- Som vi ser det, handler det både om nogle få personers uansvarlige opførsel, men det handler i vores øjne også om, at Brøndby IF ikke på et overordnet plan gør nok for at passe på vores tilrejsende fans, skrev FC Midtjylland efterfølgende i et brev til sine fans.

Siden har dialogen mellem de to klubber været lagt på is, primært fordi Brøndbys forsøg på at få en dialog om sagen er blevet overhørt.

Men efter Ekstra Bladet i ugens løb er begyndt at spørge til sagen er der sket ændringer.

FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein har indvilget i et møde gennem samtaler med Brøndbys øverste, Ole Palmå.

- Vi har i denne uge holdt et godt og konstruktivt møde med FC Midtjylland.

- Der er stor forståelse fra begge siders vedkommende for en kompleks situation, og vi oplevede et ønske hele vejen rundt om hele bordet om et bredt, fælles samarbejde, siger Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby.

Betjent trak pistol under derby-uroligheder

Striden er dog langt fra løst.

FC Midtjylland har nemlig løftet sagen op på et mere principielt niveau og påpeget problemer med sikkerheden for tilrejsende fans gennem en årrække.

Det omfatter også et stenkast mod en bus i 2019, der fandt sted omkring tilkørslen til Motorring 3 samt kast med romerlys efter pokalfinalen i 2019.

Nedlukningen grundet corona betyder, at mange karantæner er udløbet, så de voldelige fans nu har adgang til stadion. Foto: Anthon Unger
Nedlukningen grundet corona betyder, at mange karantæner er udløbet, så de voldelige fans nu har adgang til stadion. Foto: Anthon Unger

Det komplicerer samtalerne, at Brøndbys ballademagere gerne søger langt væk fra stadionområdet for at få ram på rivalerne.

For det er i lige så høj grad attituden over for de mest voldelige Brøndby-fans, der bliver efterlyst fra FC Midtjylland.

Brøndby har iværksat en del forbedringer efter seneste møde med ulvene. Der er blevet opsat et nyt net langs siderne ved udebaneafsnittet.

Derudover har Brøndby fået ændret lyssætningen uden for udebaneafsnittet, hvor der tidligere har været et ’dødt’ område uden lys, når det er mørkt.

Det var her, der opstod uroligheder senest. Brøndby og politiet har derfor ikke været i stand til at identificere dem, der stod bag balladen.

De fleste fans kan godt tøjle deres passion. Foto: Anthon Unger
De fleste fans kan godt tøjle deres passion. Foto: Anthon Unger

Brøndby har nultolerance overfor fans, der kaster sten, og klubben har et avanceret system med ansigtsgenkendelse opsat omkring stadion, så uønskede fans hurtigt bliver spottet.

Kæmpe kaos i Brøndby: Politi i kamp

Corona-nedlukningerne har imidlertid betydet, at fans ikke har været på stadion, og dermed er en stribe karantæner udløbet.

Da Superligaen åbnede for tilskuere var der kun en håndfuld personer på karantænelisten i Brøndby - normalt er der 80-90.

Siden er det antal vokset til omkring 30 - og uroen i forbindelse med Rangers-kampen får formentlig det antal til at fordobles.

Før EL-kamp: Brøndby-hooligans jagter tjekkiske fans med køller

Da ingen fra overfaldet på fanbussen er identificeret, har det ikke udløst karantæner.

- Som situationen er lige, nu afventer vi en opfølgning fra Brøndby på hvilke forhold, der er forbedret, siden vi var der senest.

- Men det var et godt og positivt møde, hvor begge parter lyttede til hinanden, siger FC Midtjyllands pressechef Mads Hviid Jakobsen.

Brøndby og politiet har ikke kunnet identificere dem, der stod bag stenkastet. Foto: Anthon Unger
Brøndby og politiet har ikke kunnet identificere dem, der stod bag stenkastet. Foto: Anthon Unger

Behovet for at finde en løsning er blevet aktuelt efter de to rivaler blev matchet i pokalturneringen.

- Hvornår tager I så stilling til, om I vil anbefale jeres fans at rejse til udekampen i pokalturneringen mod Brøndby 5. december?

- Det gør vi, når der kommer svar på en række opfølgende spørgsmål, vi havde til Brøndby, siger Mads Hviid, der ikke vil afsløre, hvilke specifikke fan-forbedringer, FCM har krævet på udebaneafsnittet.

Brøndby og FC Midtjylland mødes 5. december i den første af to pokalkvartfinaler på Brøndby Stadion.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.