Annonce:
Annonce:

Chok-bud på Superligaen

En forholdsvis ukendt streamingtjeneste er den tredje byder på rettighederne til Superligaen - Viaplay og TV 2 er stadig storfavoritter

Dazn er den tredje byder på rettighederne til Superligaen. Det er dog TV 2 og Viaplay, der er favoritter til at sikre sig rettighederne. Foto: Kenneth Meyer
Dazn er den tredje byder på rettighederne til Superligaen. Det er dog TV 2 og Viaplay, der er favoritter til at sikre sig rettighederne. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Hvem sikrer sig rettighederne til at vise Superligaen fra 1. juli 2024?

Det spørgsmål venter vi stadig svar på. 10. maj udløb fristen for rettighedsbydere til at melde sig hos Divisionsforeningen. Lige nu er der forhandlinger i gang om de fremtidige rettigheder.

Stemningen var høj i Parken søndag mellem FCK og AGF. Nu har endnu en rettighedshaver budt på rettighederne til at vise Superligaen fra sommeren 2024. Der er tale om Dazn, der er en streamingtjeneste. Foto: Kenneth Meyer

Men som Ekstra Bladet forstår det, er der ikke kun to, men tre bydere på rettighederne til Danmarks bedste fodboldrække.

TV 2 og Viaplay er de to favoritter til at sikre sig rettighederne fra sommeren 2024 på en aftale, der løber seks år frem.

Men der er endnu en spiller på banen i jagten på at vise livebilleder fra Superligaen fra sommeren 2024.

Ukendte i Danmark
Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, er der tale om den forholdsvis ukendt streamingtjeneste i Danmark under navnet Dazn.

Det er en ny spiller i markedet, der lidt overraskende er kommet ind fra sidelinjen som den tredje byder på rettighederne. De sender live-sport og on-demand sportstreaming.

Annonce:

Dazn er en international sportsstreamingtjeneste, som er ejet af Perform Group, der udbyder data til spilleselskaber. Selskabet blev etableret i 2016, da man sikrede sig de globale rettigheder til Japans J-League.

I dag sidder de på fine og forholdsvis store fodboldrettigheder i blandt andet Tyskland, Spanien, Østrig, Italien, Canada, USA og Japan.

FC København samler næsten 30.000 til hjemmekampene i Parken. Fra næste sommer ventes de at blive vist på TV 2 og Viaplay, selvom der er en tredje byder på banen. Foto: Kenneth Meyer
FC København samler næsten 30.000 til hjemmekampene i Parken. Fra næste sommer ventes de at blive vist på TV 2 og Viaplay, selvom der er en tredje byder på banen. Foto: Kenneth Meyer

Kræver mange millioner
Tilbage i 2018 sikrede man sig retten til at sende 118 Serie A-kampe eksklusivt. Året efter sikrer man sig Asien Cup i Canada og USA. Samme år blev Dazn lanceret i Spanien, som var det ottende land, man etablerede sig i. Her har man eksklusivt rettigheder til blandt andet en del motorsport, EM-slutrunderne i fodbold og Premier League.

Og nu gør man angiveligt et forsøg på at komme ind på det danske marked, hvor man aktuelt ikke har nogen rettigheder.

Det har ikke været muligt at få opklaret, hvor seriøst buddet er fra Dazn på Superligaen.

Men der skal mange millioner på bordet, før Divisionsforeningen vil gå i seriøse forhandlinger.

Annonce:

Divisionsforeningen har hele tiden lagt vægt på, at man i dag har et produkt, der har en højere værdi i forhold til det, der betales her og nu. I det sidste år af den nuværende aftale har tv-aftalen en samlet værdi på 480 mio. kr.

Hvor skal Mathias Kvistgaarden og Brøndby vises i fremtiden på tv. Alt peger i retning mod Viaplay og TV 2, men streamingtjenesten Dazn er den tredje byder på Superliga-rettighederne. Foto: Claus Birch/Ritzau Scanpix

Kan ikke finansiere det
Discovery, der har været rettighedshaver til Superligaen gennem en del år, har ikke budt på rettighederne fra 2024-2030. Derfor er de helt ude af billedet efter den kommende sæson.

En af forklaringen er, at de ikke kan få finansieret så dyrt et rettighedskøb, efter de er røget ud fra YouSee-pakkerne. Det skete tilbage i 2020. Og det har betydet farvel til store millionindtægter.

Meget tyder på, at de kommende rettigheder godt kan blive delt ligeligt mellem TV 2 og Viaplay.

Forstået på den måde, at de to tv-stationer sikrer sig tre kampe fra hver spillerunde, hvor de på skift vil være førstevælger til rundens mest attraktive kamp.

Hvis det scenarie bliver tilfældet, vil det formentlig betyde, at TV 2 den ene uge får første-, tredje- og femtevalget, mens Viaplay sender andet-, fjerde- og sjettevalget. Og ugen efter bytter de rundt.

Annonce:

Bliver det en realitet, betyder det samtidig, at hvis man kun har streaming, vil man være tvunget til at have både Viaplay og TV 2 Play for at følge sit favorithold i Superligaen.

Brøndby er det mest sete hold i Superligaen på tv. Selv om der er kommet en tredje byder ind i billedet, er Viaplay og TV 2 stadig favoritterne til at vise kampene fra sommeren 2024. Foto: bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Ingen kommentarer
Det ventes, at Divisionsforeningen og de kommende rettighedshavere i løbet af den kommende måned får afklaret, hvem der skal sende Superligaen, og hvordan kampene skal fordeles mellem dem.

- Vi har absolut ingen kommentarer til, hvem der har budt, og hvordan det går med de aktuelle forhandlinger. Vi melder noget ud, når vi har en aftale på plads, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

Fremad Amager har fået en lokal bedemand som sponsor samtidig med, at de er i økonomiske vanskeligheder og ligger til nedrykning. Hør, om bedemanden selv kan se ironien i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: