Comeback efter koma: - Det var livstruende

Carsten Werge gør i dag comeback som fodboldkommentator efter otte måneders alvorlig sygdom

Carsten Werge gør i dag comeback efter sin alvorlige sygdom. Foto: Gregers Tycho
Carsten Werge gør i dag comeback efter sin alvorlige sygdom. Foto: Gregers Tycho

Se også: Fodboldkommentator sygemeldt på ubestemt tid

For første gang siden maj 2018 kan Carsten Werge denne søndag opleves som stemmen, der ledsager din fodboldkamp.

Danmarks førende fodboldkommentator har siden sidste sommer været alvorligt syg med betændelse i bugspytkirtlen, og det har bestemt ikke været en rar oplevelse.

- Jeg blev lagt i koma, fordi mine lunger klappede sammen, jeg fik blodpropper og flere andre ting. Jeg var i koma i et par uger, inden de tog mig ud igen. Jeg havde et kæmpe infektionstal på over 600, kan jeg se i min journal i dag. Så jeg var helt vildt syg, siger Werge til BT.

Sygdommen ramte Werge morgenen efter sankthansaften, hvor han vågnede allerede klokken fem og havde helt ubeskrivelige smerter i maven.

- Jeg blev bange med det samme og sagde til min kone, at hun skulle ringe efter en ambulance. De kom hurtigt, og de kunne se, det var skidt. Derfra kan jeg ikke huske de næste to en halv måned. Jeg kan intet huske, siger Werge.

- Da min datter blev student, fik min kone at vide, at det godt kunne ende på en meget grim måde. Og så længe jeg var på intensiv, var vi der, hvor det var livstruende, siger Werge.

Werge med sin makker Per Frimann, som han elsker at stikke til. Foto: Katinka Hustad/Polfoto
Werge med sin makker Per Frimann, som han elsker at stikke til. Foto: Katinka Hustad/Polfoto

Omkring september blev han selv klar over sit situation, men lå bare i hospitalssengen og kunne intet - end ikke bevæge armene eller gå på toilettet.

Der var også problemer med maven, og han kunne intet spise. Tankerne gik på, om han mon overlevede sygdommen.

I alt blev det til et sted mellem 14 og 16 operationer, og i oktober blev han endelig udskrevet efter fire måneder på Hvidovre Hospital. Og det med en kampvægt, der var 30 kilo lettere end ved indlæggelsen.

Siden har der været komplikationer, men Werge har genoptrænet og har igen kunnet gå lange ture med konen.

Lægerne har dog fortalt, at fodboldkommentatoren skal regne med et år fra udskrivelsen, før han bliver nogenlunde sig selv igen.

Artiklen fortsætter under billederne

Werge i et mere muntert øjeblik nogle år tilbage. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Werge i et mere muntert øjeblik nogle år tilbage. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Helt tilbage ved VM i 1998 var Werge også med. Her sammen med DRs hold med Kent Nikolajsen, Natasja Crone, Tommy Troelsen, Jens Jørgen Brinch, John Sivebæk og Per Frimann. Foto: Tine Harden/Polfoto
Helt tilbage ved VM i 1998 var Werge også med. Her sammen med DRs hold med Kent Nikolajsen, Natasja Crone, Tommy Troelsen, Jens Jørgen Brinch, John Sivebæk og Per Frimann. Foto: Tine Harden/Polfoto

Endnu er han da ikke 100 procent raskmeldt, men han er så tæt på, som det kan komme, og derfor gør han comeback i aften klokken 18.00 på TV3+ med kampen mellem Brøndby og Randers.

Og hos TV3 Sport har de sagt, at en enkelt kamp om måneden er helt fint, men Werge vil gerne lave mere end det, selvom han godt ved, at det nok først er efter sommerferien, han er helt i topform og er tilbage som landets førende fodboldkommentator.

Se også: Danske sportsværter i interview-krig

Peter Møller og resten af DR har leveret en fornem formidling af VM. Foto: DR Sport og Spil Den store tv-krig: Pas på det ikke bliver fætter/kusine-agtigt

Foto: /ritzau/Erik Kragh Sport og Spil Elkjær fylder rundt: Forklædt som voksen

Se også: Nu siger vennerne farvel til Jens Jørgen Brinch

Se også: Werge om vens død: Han klynkede aldrig

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere