Dansk fodbold i fare - på vej ud af store turneringer

Planer for en ny klubturnering i UEFA-regi kan få store konsekvenser for danske klubber. De risikerer at få langt sværere ved at kvalificere sig til Europa League

De danske klubber kan muligvis se frem til en længere vej til europæisk gruppespil, hvis planerne om en ny klubturnering bliver en realitet. Foto: Ernst Van Norde
De danske klubber kan muligvis se frem til en længere vej til europæisk gruppespil, hvis planerne om en ny klubturnering bliver en realitet. Foto: Ernst Van Norde

Danske klubber kan drømme om Champions League-deltagelse, mens realisterne sigter mod Europa League. 

Sådan er det i dag. Fremtiden tegner sig anderledes dyster.

Efter European Club Association (ECA) tirsdag besluttede at gå videre i dialogen med UEFA om planer for en tredje international klub-turnering fra sæsonen 2021/22, er der sat skub i en udvikling, der kan få kæmpe konsekvenser for de danske muligheder i Europa League.

Planerne betyder, at antallet af deltagere i Europa League-gruppespillet skæres voldsomt ned fra 48 til 32 hold.

Ekstra Bladet har kendskab til modeller for Europa League-kvalifikationen, hvor danske hold, der ikke er mestre, blot vil have 2,5 procents chance for at nå gruppespillet. Til sammenligning giver samme modeller mere end ti procents chance i dag.

Med andre ord vil FC Københavns vej til Europa League over Atalanta i fremtiden virke overkommelig sammenlignet med det, der venter.

Det betyder, at danske hold må indstille sig på, at den internationale ære skal forsvares i den tredje – og nyoprettede turnering – en tredjerangs-turnering, der økonomisk set slet ikke vil være så attraktiv som Europa League. 

Og prestigen vil være overskuelig.

– Vi er opmærksomme på de overvejelser, der er i gang for fremtidens turneringer i Europa, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen til Ekstra Bladet.

Chancerne for dansk succes i Europa vil blive mindre med en tredje europæisk turnering. Foto: Lars Møller
Chancerne for dansk succes i Europa vil blive mindre med en tredje europæisk turnering. Foto: Lars Møller

Han ønsker ikke at kommentere udsigterne til forringende muligheder for de danske hold i Europa.

- For os er det vigtigt, at de justeringer, der er undervejs, sker med afsæt i de nationale ligaer, siger Claus Thomsen, der understreger, at ændringerne endnu er på så tidligt et stadium, at han ikke vil give sin holdning til kende.

UEFA har imidlertid de seneste år gået markant efter at gøre de største klubber i Europa tilfredse. Således er antallet af direkte pladser i Champions League til de store nationer øget fra denne sæson.

Det har udløst stor utilfredshed uden for den absolutte top, og det var ventet, at UEFA ville tage skridt til at komme utilfredsheden i møde. 

Det sker så med dette initiativ, der sigter efter at give flere penge til de mindre nationer, men som konsekvens klemmer gruppen af lande og klubber, der befinder sig lige uden for den absolutte top.

Det ser ud til at ramme Danmark.

Se også: Ny liga på vej: Kan blive røv og nøgler for danske klubber

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

Bubacarr Sanneh-handlen blev indgået sidste tirsdag. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Holdt rekordtransfer hemmelig i tre døgn

Se også: Ydmygelse: Zlatan smed italiensk kriger i skraldespanden

Se også: VM-triumfatoren i afmagt: Vi gav op

91 kommentarer
Vis kommentarer