Annonce:
Annonce:

David Nielsen om ubehagelige tal: Derfor vælter målene ind

David Nielsen mener, at Lyngby lukker flere mål ind, fordi de ikke længere formår at komme foran i kampene

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Efter tre jyllandsture på en uge har Lyngby-spillerne fået lov til at puste ud indtil onsdag, men træner David Nielsen medvirker gerne til at gøre status over sæsonens første ti kampe i den Superliga, som sjællænderne tog med storm i sidste sæson.

De imponerende bronzemedaljer er vekslet til en aktuel tiendeplads med blot to sejre og ni point. Et af problemerne for sidste sæsons helt store overraskelse er, at man ikke har formået at bygge videre på den beton-defensiv, der sikrede adskillige point og sejre i de tætte kampe.

De ubehagelige tal fortæller, at Lyngby efter ti kampe har lukket 23 mål ind - samme antal som man indkasserede i samtlige af grundspillets 26 kampe i fjor.

- David Nielsen, I lukker langt flere mål ind i denne sæson. Hvad er forklaringen?

Annonce:

- Vi har lukket mange mål ind tidligt i sæsonen, fordi vi kommer bagud og skal jagte scoringer. Hvis man scorer først, så er det lettere at lukke af bagude.

- Vi er ekstremt offensive, når vi forsøger at komme tilbage i kampene. Og det bliver vi ved med at være. Det kommer jeg aldrig til at stoppe med at bede vores spillere om for at fremstå som et hold, der lukker få mål ind. Vi har ikke været dygtige nok til at score det første mål, og det er grunden til, at vi lukker mange mål ind, lyder forklaringen fra David Nielsen.¨

- Husk på, vi er en lille klub
Sidste sæsons mange sejre skabte store forventninger til Lyngby, og tilskuere og eksperter er ikke blege for at banke spillere og trænere i hovedet med sidste sæsons præstationer, når resultaterne svigter.

- Problemet er, at vi har skabt os selv en virkelighed, hvor vi føler, vi mislykkes, hvis ikke vi tager til Aalborg og vinder, siger han til Ekstra Bladet dagen efter nederlaget på 1-3 til AaB.

Annonce:

- Vi skal huske på, at vi er en lille klub. Vi har et af de klart mindste budgetter. Og på et tidspunkt kommer de andre hold til at gøre det godt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi lå helt i top og vandt flere af vores kampe, og det er også det, vi arbejder på hele tiden.

Han kalder den seneste periode med et enkelt point i Midtjylland, hjemmesejr over Helsingør og 0-0 i Randers for en god periode. Og derfor irriterer det ham også en smule at skulle forholde sig til klubbens dårlige placering efter en svær udekamp i Aalborg, hvor man taber 1-3.

- Set i forhold til sidste sæson, så kan I vel ikke være tilfredse med placeringen i øjeblikket?

- Vi er Lyngby. Du kan gange vores budget med fire, så har du AaB's budget. Ligaen er så tæt, at hvis vi havde haft to point mere, så skulle vi ikke opsummere en skid. Der har været kampe, hvor vi ikke har været gode nok, men der har også været kampe, hvor vi har været uheldige ikke at få noget med, siger han med henvisning til blandt andet 3-5-nederlaget til Brøndby, hvor Lyngby var foran, indtil de fik en mand vist ud.

Annonce:

Ikke stresset af forventninger
Lyngby er blot to point foran Randers på sidstepladsen og har syv point op til Horsens på den sjetteplads, der giver adgang til mesterskabsslutspillet frem for det nervepirrende nedrykningsspil i foråret.

Det altoverskyggende mål for David Nielsens tropper er dog at etablere sig i Superligaen, som man først igen blev en del af i sidste sæson efter oprykningen fra 1. division.

- I vandt bronze sidste sæson, og nu er i nummer 10. Hvad er målsætningen for jer?

- Vi er i samme situation som sidste sæson. De små klubber, som vi er en af, skal overleve i denne her Superliga. Det er ligegyldigt, om vi har vundet bronze og dit og dat sidste år. Det betyder ingenting i år, siger han.

Der resterer fortsat 16 runder i grundspillet, og de svigtende resultater har da heller ikke sat sine spor hos den kompromisløse træner endnu.

- Føler I jer stressede over, at I ikke præsterer som i sidste sæson?

- Nej, det stresser overhovedet ikke mig. Jeg elsker, at der er de forventninger til os, og jeg elsker, at vi er skuffet, når vi taber.

Annonce:

- Vi havde en fantastisk sæson sidste år, men det kan man ikke forvente af Lyngby. Det er der, vi mærker, at vi er en lille klub, når vi oplever stor succes, og forventningerne stiger. Det er ekstremt svært at leve op til som en lille klub, siger David Nielsen.

Lyngby får rigeligt at se til søndag, når formstærke FC København kommer på besøg, inden turen går til Aarhus for at møde AGF efter landskampspausen.

AaB fortsætter opturen - Lyngby tæt på bunden
Brøndby-træner efter sjælden udesejr: 'Mange gode fyre er nogle tabere'
Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: