DBU har frigivet et Superliga-program - sådan ser du det før andre

Superligaens endelige kampprogram slippes først løs tirsdag kl. 15, men DBU har ladet et program slippe ud

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Så er der muligvis godt nyt til de nysgerrige.

Superligaens grundspil er netop forbi, og nu venter det spændende mesterskabs- og puljespil. Mange fans er sikkert ivrige efter at vide, hvornår deres hold spiller, men programmet kommer først ud tirsdag kl. 15 på klubbernes sociale medier.

Men der kan være opstået et smuthul.

I DBU's app kan man abonnere på kalendere for holdene i deres turneringer, og går man ind for at tilmelde sig et af Superliga-holdenes kalendere, så dukker der også et program op for den næste fase.

Ekstra Bladet har været i kontakt med turneringschefen i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen, men han ønsker ikke at kommentere indholdet i DBU's app.

DBU's IT-chef, Heidi Lüthje, står opført som ansvarlig for app'en, men det har ikke været muligt at få fat på hende indtil videre.

Ekstra Bladet har testet på flere hold, blandt andet rækkens tophold Brøndby, og det afslører blandt andet derby- og guldkamp med tre dages mellemrum.

Der ligger endnu et københavner-derby 6. maj, og en uge efter står den på sidste dyst mod FCM. Mesterskabsspillet ser ud til at slutte 21. maj, altså 2. pinsedag.

Sådan gør du:

1. Download DBU's app

2. Søg efter din klub i feltet øverst

3. Vælg 'Alka Superliga Grundspil'

4. Tryk på 'Mere' i nederste højre hjørne

5. Tryk 'Føj hold eller pulje til kalender'

6. Vælg 'Føj holdets kampe til kalender'

7. Skriv din email

8. Tryk dernæst abonner på den følgende pop up-besked

Nu kan du se programmet, der dog ikke indeholder kickoff-tider.

Sønderjyskes mistænkes for med vilje at lade Gustav Wikheim score sejrsmålet i søndagens kamp, da det gav en bedre slutspils-gruppe til klubben. Foto: Henning Bagger SønderjyskE - 20. mar. 2018 - kl. 08:16 Beskyldt for at tabe med vilje: Advarede mod kaos for tre år siden

Se også: Efter Superliga-skandale: Nu kan klubben blive straffet

Se også: FCM-boss i frontal-angreb: Brøndby får dommerhjælp

116 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen