De er fløjtende ligeglade!

DBU gør overhovedet ikke nok i kampen mod uautoriserede agenter, men også klubberne svigter deres ansvar, lyder det fra fodboldagent Per Steffensen

Også Ekstra Bladets sportschef har været ude med riven mod DBUs agentregler og agenten Nudi Ghelams udnyttelse af dem.

Ingen hårde konsekvenser, ingen ende på roderiet.

Det er ikke noget nyt, at uautoriserede agenter som Nudi Ghelam opererer i branchen, mener fodboldagent Per Steffensen, der heller ikke kan se problemet tage en ende.

- Jeg har set tilsvarende historier de sidste 10-12 år. Og hvis der ikke er nogen, der synes, det skal have konsekvenser, eller nogen, der vil gøre noget ved det, så vil det fortsætte, fortæller Steffensen efter Ekstra Bladets afdækning af Nudi Ghelams ageren på markedet.

Klubberne har et ansvar
DBU, der fører registre over alle certificerede og registrerede agenter, ser for lempeligt på håndhævelsen af reglerne.

Men også klubberne burde tage et ansvar, mener Per Steffensen, der har været selvstændig fodboldagent siden 2001, repræsenteret spillere som Daniel Agger og Thomas Kahlenberg og fortsat repræsenterer Andreas Cornelius.

- DBU skriver til os, at de, hvis de bliver bekendt med, at personer, der ikke er registrerede agenter, agerer som agenter, kontakter dem og oplyser dem om registreringskravet og reglementet. Synes du, at det er nok? 

- Nej, det er overhovedet ikke nok. De skal kontakte klubberne, og de skal lave sanktioner mod klubberne og i øvrigt også spillerne, for ellers så stopper det jo ikke.

Får storebror som agent

- Det virker, som om klubberne er fløjtende ligeglade med, om det er Jørgen Hattemager, dronning Margrethe eller en fodboldagent, der kommer med spilleren, og det skal de ikke være.

- Det er ikke kun den person, der sidder som stråmand, der er også dem, der bruger stråmanden, der er et problem.

- I sidste ende er det DBU, der skal håndhæve reglerne. Det ser de lidt lempeligt på åbenbart. I anden instans er det klubberne, der bruger en ikke-registreret agent i det her tilfælde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Per Steffensen eksaminerede sig i 2001 til FIFA's agentlicens. I dag kræver en registrering hos DBU bare et beløb og en ren straffeattest, og det er et problem, mener han. Privatfoto
Per Steffensen eksaminerede sig i 2001 til FIFA's agentlicens. I dag kræver en registrering hos DBU bare et beløb og en ren straffeattest, og det er et problem, mener han. Privatfoto

- Hvordan skal klubberne holde styr på, at en person som for eksempel Ghelam ikke længere er registreret, når han tidligere har været det?

- De kan jo bare spørge DBU. Det første, de bør gøre, er at ringe til DBU og sikre sig, at den pågældende agent er registreret, så det er på 'lovlig vis', de forhandler med ham.

- Er det for let at blive registreret som fodboldagent i Danmark?

- Man kan i hvert fald sige, at det er let at blive registreret. Hvis man kalder den samlede flok af registrerede og certificerede agenter for fodboldagenter, så ja. Du skal have en ren straffeattest, og så skal du indbetale et eller andet beløb. Så er du køreklar.

Werge i vending: Det var ikke planen

Artiklen fortsætter under billedet ...

Per Steffensen og Parma-angriber Andreas Cornelius i landsholdslejren i Helsingør. Foto: Lars Poulsen
Per Steffensen og Parma-angriber Andreas Cornelius i landsholdslejren i Helsingør. Foto: Lars Poulsen

Frygter kriminelle i branchen
At det, ifølge Per Steffensen, er så ukompliceret en proces at blive registreret hos DBU, gør, at han godt kan frygte, at agentbranchen tiltrækker de forkerte typer.

- Jeg kan have en nervøsitet for, at det åbner for typer, som ikke vil spillerne det bedste.

- Fordi der er nogen, der føler, at her er der hurtige, store penge at tjene, og der, hvor der er det, der er der som regel også nogle lidt mere farverige skikkelser, som er lidt ligeglade med reglerne.

- Kan ikke undgå at få en negativ indvirkning

- Personligt har jeg frygtet for, at man kunne ende med at få kriminelle personager ind, eller at de får stråmænd siddende.

Og dem, som det i sidste ende kan gå ud over, er spillerne.

- Det, der optager mig, er håndteringen af spillerne. Hvis de kommer i kløerne på de forkerte, øges risikoen for, at de ikke får den karriere, der matcher deres talent. Og derfor kommer de måske heller ikke til at tjene de penge, de kunne have gjort.

Er tidligere blevet straffet

Den kontroversielle 'agent' Nudi Ghelam har har tidligere været involveret i sager hos DBU.

Han fik i december 2016 en bøde på 10.000 kr. for at overtræde agentreglerne, da han udtalte sig om Frederik Nørrestrand, der kun var 14 år.

Derudover havde han på Facebook flere gange taget kontakt til FC Nordsjællands Andreas Skov Olsen, der allerede havde en agent.

Sidste år var der en ny sag på DBU's bord med Nudi Ghelam.

Et konkurrerende agentfirma mente, at han havde kontaktet et ungt talent under 18 år, som de repræsenterede.

Sagen blev aldrig behandlet af DBU, da Nudi Ghelam pludselig stoppede som registeret agent og ikke længere fremgik af DBU’s agentregister.

Nudi Ghelam er direktør i sit eget selskab NG Management IVS, der laver 'personlig rådgivning og servicering af sportsudøvere'.

I seneste regnskabsår havde selskabet, der er registret på Nørrebro, en omsætning på nul kroner. Det var det samme året før.

Nudi Ghelam er også direktør i N Management ApS, der i lighed med hans andet firma har rådgivning og servicering af sportsudøvere som sin væsentligste aktivitet.

Det har adresse i Brønshøj og havde i seneste regnskabsår et overskud på knap 43.000 kr. efter skat.

EM i Danmark under massivt pres

Fra røven af 1. division: Nu tar han røven på Superligaen

Nu smider folk med tingene