Debutanter overrasker med sejr i dramatisk målfest

Vendsyssel fik en overraskende sejr i deres første opgør i Superligaen, men måtte indkassere et rødt kort undervejs i kampen mod OB

Vendsyssels Sebastian Czajkowski jubler med sine holdkammerater efter sin scoring til 1-0. Hjemmeholdet sikrede sig sejren og de tre point med cifrene 3-2 over OB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vendsyssels Sebastian Czajkowski jubler med sine holdkammerater efter sin scoring til 1-0. Hjemmeholdet sikrede sig sejren og de tre point med cifrene 3-2 over OB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sikke en debut.

Selv om Superliga-erfaringen hos debutanterne fra Vendsyssel indskrænkede sig til fire spillere med tilsammen 323 kampe, kunne hjemmeholdet i en dramatisk første optræden i den bedste række trække sig tilbage med tre point.

Trods en mand mindre i de sidste kvarter ydmygede hjemmeholdet gæsterne fra Odense, hvis drømme om en ny storhedstid mildest talt kom dårligt fra start.

Fyringen af træner Kent Nielsen til fordel for Jakob Michelsen havde ikke ændret på noget som helst.

Næsten tværtimod.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forventningerne var høje til OB, men Jakob Michelsen kom skidt fra start i sin første kamp for fynboerne. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
Forventningerne var høje til OB, men Jakob Michelsen kom skidt fra start i sin første kamp for fynboerne. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
 

Hjemmeholdet kendte til gengæld sin besøgstid.

Selv om den tidligere Thisted-spiller Jeppe Svenningsen røg ud efter kun fire minutter på banen, formåede hjemmeholdet ikke kun at holde hjem, men også at score mod de erfarne gæster.

En alt for sent en indskiftning hos OB af den kun 17 årige Mathias Jørgensen, som FC Nordsjælland ikke kunne bruge, var ved at ødelægge det hele, men Vendsyssel kunne efter fem lange ekstra minutter ånde lettet op.

Med lidt god vilje kan man udnævne mægtige OB til oprykkernes yndlingsmodstander.

Superliga-debutanterne fra Vendsyssel stod ikke tilbage for Hobro, som for nogle år siden også debuterede som Superliga-klub ved at slå fynboerne.

Lidt skuffende havde Vendsyssels debut ikke trukket mere end 3084 tilskuere ind fra sommerlandet.

I første omgange blev der meldt om kun 2594 tilskuere, men fintællingen fandt yderligere godt 500 flere.

Der var undtagelser i form af skatteminister Karsten Lauritzen og den tidligere DBU-general Jim Stjerne Hansen.

Karsten Lauritzen er som bekendt valgt i det nordjyske, så det handlede for hans vedkommende også om at få vist sig frem.

Med otte magiske minutter i starten af 2. halvleg kom Vendsyssel på sejrskurs.

Først scorede nyankomne, den tidligere B 93-spiller Sebastian Czajkowski efter fornemt forarbejde af Moses Oponso til 1-0, og få minutter senere vandt Jakob Hjorth en luftduel og scorede til 2-0.

Selv om Jeppe Svenningsen med en klodset aktion så rødt for at vælte Kenneth Emil Petersen, og Nicklas Helenius igen var sikkerheden selv på straffe, lod Vendsyssel ikke slå ud af reduceringen.

Tværtimod bankede Moses Opondo tre minutter senere bolden ind i det korte hjørne til 3-1.

Selv om Mathias Jørgensen med målet til 2-3 kort tændte håb om et point med hjem til Fyn, formåede fynboerne ikke at komme i nærheden af en udligning.

Bagefter kunne hjemmeholdet skrige sin begejstring over tre point ud.

Med sejren fik Vendsyssel fortalt de andre hold i Superligaen, at man ikke bare kan bare til Hjørring og tro på, at der venter tre point.

Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou fik en fremragende start på Superligaen. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou fik en fremragende start på Superligaen. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
 

Arkivfoto: All Over Press Premier League - 15. jul. 2018 - kl. 09:52 Se de groteske scener: PL-stjerner smadrer hjælpeløse amatører 22-0!

Se også: Brøndby-legende har undgået selfie-typer

Se også: AGF stjal FCM-træner: - Han viste mig Jakob Poulsens spark

1 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
11 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
13 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
14 af 14 Vendsyssels Sebastian Czajkowski jubler med sine holdkammerater efter sin scoring til 1-0. Hjemmeholdet sikrede sig sejren og de tre point med cifrene 3-2 over OB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere