- Der er vist kun to tophold i Danmark

OB-cheftræner Jakob Michelsen lader sig ikke rive efter endnu en sejr til fynboerne i Superligaen. Han har fortsat fokus på det brede midterfelt

Highlights: Flotte mål i vigtig 2-1-sejr til OB mod Hobro. Video: Discovery Networks Danmark.

ODENSE (Ekstra Bladet): OB ligger nummer tre – i hvert fald ind til Brøndbys besøg i Silkeborg mandag aften. Men Jakob Michelsen koncentrerer sig udelukkende om at grønthøste point og holder stadig øje med bunden!

- En dejlig sejr. Den fjerde i de sidste fem kampe, og vi er med i subtop-feltet, siger han efter 2-1 over Hobro.

- Nu ligger vi lunt i feltet af fem-seks klubber, der kæmper om de sidste tre pladser i top 6. Det bliver tæt til det sidste. Det er også vigtigt, at afstanden til bund-4 er relativt stor, og forhåbentlig komme vi aldrig til at koncentrere os det rigtigt kedelige i en sæson, hvor tre hold rykker ned, siger OB-træneren.

Jakob Michelsen vil  kun anerkende to tophold i Danmark: FCM og FCK! Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Jakob Michelsen vil kun anerkende to tophold i Danmark: FCM og FCK! Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
 

- Det handler om at samle point, for vi leger i bund og grund en simpel leg, der plejer at hedde først til 36 point, men jeg tror, den kommer til at hedde 38-39 stykker i år. Vi har 26 nu.

I er altså ikke et tophold, det er det, du siger?

- Der er vist kun to tophold i Danmark, det er FC Midtjylland og FC København!

Tilskuerne troede, OB havde lukket allerede efter 17. minutter, da Jacob Barrett, Bashkim Kadrii og Sander Svendsen power-bandede sig til 2-0 på fornemste vis. Man Emmanuel Sabbis drømmescoring til 2-1 åbnede opgøret.

Peter Sørensen var bestemt ikke tilfreds med sin angribers forsvarsarbejde ved Bashkim Kadriis scoring til 1-0. Foto: Tim Kildeborg Jensen/ritzau Scanpix
Peter Sørensen var bestemt ikke tilfreds med sin angribers forsvarsarbejde ved Bashkim Kadriis scoring til 1-0. Foto: Tim Kildeborg Jensen/ritzau Scanpix
 

Reelt var Hobro farligst de sidste fire kvarter af kampen, uden at holdet dog producerede enorme chancer.

Hvis vi nu trækker de første 20 minutter ud, så er det vel jer, der er bedst, Peter Sørensen?

- Ja, det synes jeg. Men den får vi nok ikke OB med på. I de 20 minutter har OB to chancer, hvor de scorer et rigtigt flot mål, og det vil jeg ikke komme efter mine forsvarsspillere med. Det VAR et flot mål. Til gengæld er jeg meget utilfreds med deres første scoring, for den skal vi afværge.

En dårlig clearing og en dårlig indsats af Imed Louati efterfølgende!

- Ja, det kan man sige. Men især clearingen er alt for ukoncentreret, og nu ved jeg ikke rigtig, om man kan tale om en dødssynd i fodbold, men det var jo dét, der var hans opgave, ikke? Det er jo det, han er ansat til. At stå rigtigt og sparke bolden væk, hvis den kommer inden for rækkevidde, og at misse det, hører ikke til. Det var meget, meget ringe, siger Hobros cheftræner.

Nicklas Bendtner er kommet på måltavlen for FCK. Men det var i Sydbank Pokalen - ikke Superligaen. Foto: Jens Dresling Superligaen - 3. nov. 2019 - kl. 14:06 Tøfting: Beklager, Bendtner - den går sgu ikke!

Se også: Fynske målkonger slog til igen

Se også: Drømmemål redder AGF

Bashkim Kadrii og Sander Svendsen slog igen til med en scoring hver, da OB slog Hobro 2-1. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Bashkim Kadrii og Sander Svendsen slog igen til med en scoring hver, da OB slog Hobro 2-1. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere