Det kan gå galt igen

AaB kan snuble for andet år i træk. Esbjerg kom nærmere en redning, mens Silkeborg er tæt på at ryge ud

Esbjerg og AaB delte i chancerig duel. Se highlights fra kampen her

Mens Esbjerg forbedrede muligheden for at redde sig med 1-1, er AaB på vej til igen i år at snuble på målstregen.

Samtidigt ligger det fast, at Silkeborg næsten er sikker på at slutte på den utaknemmelige 14. plads, som vil være ensbetydende med nedrykning.

Det var AaB's egen skyld, at det gik, som det gik i søndagens enlige superligakamp.

Nordjyderne skal formentligt slå AGF for ikke at miste slutspillet, fordi man ikke var i stand til at gøre arbejdet færdigt i søndagens opgør i Esbjerg.

Udover at sikre sig et livsvigtigt point i overlevelseskampen fik vestjyderne sat en stopper for, at det blev alle gode tre med en ny nordjyske målfest.

I de seneste to opgør har nordjyderne vundet 4-0 og 4-1, og det var først med syv minutter tilbage af den ordinære tid, at den indskiftede U 21-landsholdsspiller Søren Tengstedt udlignede.

Esbjerg var kommet foran midt i 2. halvleg., da en fri Yuri Yakovenko satte foden på en fornem frispilning af Rafal Kurzawa.

Målet fik gæsternes træner Jacob Friis at handle og skifte tre spillere ind på samme tid og det gav i sidste ende et point.

Det sidste dog kun fordi, at Jacob Rinne i de sidste sekunder hev en kæmperedning frem, da Mohammed Gauda pludseligt var fri i venstre side.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 13  Jores Okore, AaB (5) og Mohammed Dauda, Esbjerg fB (10) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
2 af 13  Jeppe Brinch-Vilhelmsen, Esbjerg fB (25) og Kristoffer H. Pallesen, AaB (6) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
3 af 13  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
4 af 13  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
5 af 13  Kevin Conboy, Esbjerg fB (17) og Søren Tengstedt, AaB (27) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
6 af 13  Patrick H. Egelund, Esbjerg fB (47) og Jores Okore, AaB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
7 af 13  Rafal Kurzawa, Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
8 af 13  Yuriy Yakovenko, Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
9 af 13  Iver Fossum, AaB (8) og Mohammed Dauda, Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
10 af 13  Kristoffer H. Pallesen, AaB (6) og Kevin Conboy, Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
11 af 13  Kristoffer H. Pallesen, AaB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
12 af 13  Lars Olsen cheftræner Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
13 af 13  Jacob Sørensen, Esbjerg fB Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Læs Tøffes dom over Superligaklubberne: David Nielsen er snublende nær en slutspilsplads. Har han is nok i maven, spørger Ekstra Bladets Stig Tøfting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Har du is nok i maven, David!

Der stod AaB på det meste af 1. halvleg.

Gæsterne slog tonen an fra første fløjt, og allerede efter et halvt minut var nordjyderne tæt på at chokstarte.

Alt mulig-manden Frederik Børsting fik en hovedstødsmulighed i det lille felt, men det er pænt sagt ikke en spidskompetence hos den ellers alsidige spiller, så Esbjergs lejesvend i målet, Vito Mannone, kunne gribe ham ud.

Unge Oliver Klitten headede endnu dårligere efter 20 minutter, og da han få minutter senere fik mulighed for at gøre skaden god igen med fødderne afsluttede han svagt.

Sådan blev bolden ved at sværme om Esbjerg-målet, og Vito Mannone blev i den grad holdt beskæftiget.

Især Kristoffer Pallesen i en ny mere offensiv rolle fik masser af plads til at boltre sig i højresiden.

Hjemmeholdet havde kun en stor mulighed i de første 45 minutter.

Chancen tilfaldt unge Mads Larsen, men AaB's målmand Jacob Rinne kom godt ud i skuddet, så nordjyderne slap med forskrækkelsen.

Det havde også været uretfærdigt, hvis hjemmeholdet var kommet foran.

Efter et stærkt udlæg på de sidste minutter, hvor bomstærke Rodolph Austin trådte i karakter og skabte uro foran AaB's mål, fik gæsterne generobret overtaget og den normalt så træfsikre Kasper Kusk missede en stor mulighed.

Et par fine aktioner af hjemmeholdets Mohammed Dauda, hvor Jacob Rinne blandt andet måtte ud i fuld længde, kunne nemt at have gjort situationen endnu værre for gæsterne.

AaB må i øvrigt undvære forsvarstalentet Mathias Ross i næste kamp, fordi advarslen vil sende ham i karantæne mod AGF.

Se også: Nedtur for FCK: Fischer ude og Wind må vente en måned endnu

Se også: Ingen forlængelse: - Det kan blive en penibel situation

 

26 kommentarer
Vis kommentarer