Det store transferoverblik: Her er mandagens største handler

Pånær England lukker fodboldens transfervindue klokken midnat 31. august. Her får du overblikket over de største handler, som bliver indgået i det sidste afgørende døgn

Kevin De Bruyne er weekendens og vinduets største handel med sit skifte fra Wolfsburg til Manchester City. (Foto: AP)
Kevin De Bruyne er weekendens og vinduets største handel med sit skifte fra Wolfsburg til Manchester City. (Foto: AP)

Thomas Sørensen fra klubløs til Melbourne City FC på en toårig aftale. Den 39-årige danske landsholdsmålmand glæder sig til nye udfordringer på den anden side af jordkloden. Han stoppede i Stoke ved udgangen af sidste sæson. Læs mere her.

--

Ivan Perisic skifter fra Wolfsburg til Inter på en femårig aftale. Dermed en konkurrent mindre til Nicklas Bendtner. Offensivspilleren skulle koste omkring 20 millioner euro. Læs mere her.

--

Maksym Koval har skrevet under med OB på en lejeaftale. Den ukrainske målmand kommer til fra storklubben Dynamo Kiev, og aftalen gælder frem til sommeren 2016. Læs mere her.

--

Ante Rukavina skifter til Viborg på en en sæson-lang lejeaftale. Rukavina er lejet i storklubben Dynamo Zagreb og skal hjælpe med at løse Viborgs scoringsproblemer. Læs mere her.

--

Bjørn Paulsen er på plads i Esbjerg.  Den 24-årige fighter skifter til vestkysten på en fireårig aftale og er udtænkt en rolle i det centrale forsvar. Læs mere  her.

--

Adnan Januzaj har skiftet tilværelsen i Manchester United ud med den tyske Bundesliga, hvor han det næste års tid tørner ud som lejesvend for Borussia Dortmund. Det belgiske stortalent har fået trøje nummer ni. Læs mere her.

--

Julian Draxler har længe været rygtet til de italienske mestre Juventus, men på falderebet har Nicklas Bendtners Wolfsburg sikret sig den tyske vidunderknægt. Draxler har spillet hele sin karriere i Schalke 04. Læs mere her.

--

Javier 'Chicharito' Hernandez er fortid i Manchester United. Den mexicanske angriber rykker til Bundesligaen og Leverkusen, hvor Roger Schmidt har fået en markant offensiv erstatning for Son Heung-Min, der i sidste uge rykkede til Tottenham. Læs mere her.

--

Anders Lindegaard kan fremover - forhåbentlig - se frem til regelmæssig spilletid i den bedste engelske række. Rutinerede Tony Pulis har nemlig hentet den 31-årige keeper til West Bromwich Albion fra Manchester United, hvor danskeren skal tørne ud de næste to sæsoner. Læs mere her.

--

Victor Pálsson er endnu en ny mand i Esbjerg. Den alsidige islænding ankommer fra den svenske klub Helsingborg og er tiltænkt en rolle på midtbanen. Læs mere her.

--

Patrick da Silva er blevet til overs i Brøndby, og det har Randers udnyttet. De har nemlig lejet venstrebacken resten af året. Læs mere her.

--

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

11 kommentarer
Vis kommentarer