Dommer er klar til at afblæse FCK-Brøndby ved homo-tilråb

Det bliver karrierens største kamp for Jørgen Daugbjerg Burchardt, når han skal dømme opgøret Brøndby-FCK

Hvad er i spil i søndagens derby mellem BIF og FCK? Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, analyserer. Producer/redigering: Martin Lorentsen/Maya Westander

Det bliver den 36-årige dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, der skal styre fløjten, når Brøndby og FC København søndag mødes i Superligaen.

Jørgen Daugbjerg Burchardt er i yderste konsekvens parat til at afblæse opgøret, hvis der opstår gentagne tilfælde af homofobiske tilråb.

Det sker i kølvandet på sagen om homofobiske tilråb mod Viktor Fischer i en FCK-kamp ude mod OB i søndags.

Derudover kom en gruppe Brøndby-fans med homofobiske smædesange mod Fischer i mandagens ligakamp ude mod FC Nordsjælland.

- Jeg bliver godt klædt på, særligt nu hvor jeg har fået lejlighed til at forberede mig ekstra godt efter alt det, der er sket med Viktor Fischer.

- Derudover drøfter jeg scenarier og retningslinjer med de ansvarlige omkring kampen, sikkerhedsfolk og DBU's sikkerhedsrepræsentant på kampdagen, siger Jørgen Daugbjerg Burchardt til B.T.

Jørgen Daugbjerg giver gult kort til Mathias Nielsen fra AC Horsens i kampen mod Esbjerg i november. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jørgen Daugbjerg giver gult kort til Mathias Nielsen fra AC Horsens i kampen mod Esbjerg i november. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Klar til at iværksætte step tre
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har indskærpet over for dommere, hvordan de skal agere i den slags situationer med homofobi.

Dommeren skal først stoppe kampen, og det skal annonceres over højttalerne, at tilråbene skal stoppe.

Sker det ikke, så skal spillet igen afbrydes, og spillerne skal gå fra banen, mens meddelelsen til tilhængerne gentages.

Hvis tilråbene bliver ved, skal kampen afblæses, forklarer dommeren.

- Vurderer vi her, at det er ansvarligt at genoptage kampen, kommer vi ud. Herefter skal balladen gerne stoppe, ellers iværksætter vi step tre, og så bliver der ikke spillet mere fodbold på det stadion den dag.

- Kort sagt: Jeg føler mig godt forberedt til søndagens kamp, siger Jørgen Daugbjerg Burchardt til B.T.

Peter Mejlvang er homoseksuel fodboldspiller. Hør hvad han mener om homofobiske tilråb. Producer: Martin Lorentsen

Se også: Mangeårig Superliga-profil træner med i HB Køge

Se også: AGF opruster: Får tilført tocifret millionbeløb

Se også: Præsident i kæmpe Fischer-hyldest

Dansk fodbold - 10. apr. 2019 - kl. 17:47 'Bøsserøv' har fået nok: - Der skal gøres noget

Se også: FCK-stjerne fik comeback: - Håber på Brøndby

Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK henter ombejlet målmandsprofil

FC Midtjylland bortviste og politianmeldte en ungdomstræner for at sende krænkende beskeder og billeder til mindreårige drenge. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Bortvist FCM-træner tiltalt: Sendte onani-videoer til fodbolddrenge

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

419 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere