Dommer indrømmer: Cornelius-tackling var til rødt

Dennis Flinta skulle have haft rødt kort for at brække anklen på Andreas Cornelius. Det erkender dommeren

Andreas Cornelius blev hårdt ramt af Dennis Flintas tackling (Foto: Ernst van Norde)
Andreas Cornelius blev hårdt ramt af Dennis Flintas tackling (Foto: Ernst van Norde)

Tilskuere, tv-seere og spillere blev vidne til en grim episode, da FC Københavns angriber Andreas Cornelius brækkede anklen i mandagens opgør mod Silkeborg i Alka Superligaen.

Det var en stempling direkte ind på benet fra jydernes Dennis Flinta, som dog slap med et gult kort i situationen.

Se også: TV: Forsvarer Cornelius-bøddel: Aldrig oplevet ham sådan før

Efter at have set episoden efterfølgende indrømmer kampens dommer, Mads-Kristoffer Kristoffersen, at han skulle have udvist Flinta for tacklingen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er en tackling, hvor modstanderens fare bliver sat til side og derfor udvisning, siger Mads-Kristoffer Kristoffersen til TV2 SPORT.

Dennis Flintas tackling ser måske egentlig værre ud på foto end på tv (Foto: Ernst van Norde)
Dennis Flintas tackling ser måske egentlig værre ud på foto end på tv (Foto: Ernst van Norde)
 

Eftersom dommeren så episoden og valgte at bedømme den til et gult kort, er det ikke en situation, som kan blive taget op i Dansk Boldspil-Unions disciplinærudvalg med henblik på at give Flinta karantæne efterfølgende.

Her kræves det, at dommeren ikke har set forseelsen, som det var tilfældet med Daniel Aggers albueslag mod FCK's Mathias "Zanka" Jørgensen i forrige spillerunde.

Se Flinta tale ud om Cornelius-tacklingen: 

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere