Dræber-Bille angriber Vestkysten

50-75 fans lavede 'tilskuerstorm', da Nicki Bille havde første arbejdsdag i Esbjerg - han og Lykke May glæder sig bare vanvittigt til at levet et normalt familieliv. Men mon ikke naboerne får travlt med at klippe hæk...

Ekstra Bladet snakkede mandag med Nicki Bille om det nye liv i Esbjerg. Se interviewet her

ESBJERG (Ekstra Bladet): Så kom den største giraf i nyere tid til Esbjerg. Det er ægte stjernedrys tilsat Manhattan-magi at EfB er i stand til at trække en spiller som Nicki Bille til byen, og når porteføljen oven i købet tæller kæresten Lykke May, så er der vist lagt op til, at hækkene får en ekstra tur med klipperen og perlegruset et ektra riv med riven derude i forstaden Hjerting – der er i dén grad flyttet en kendis til Vestkysten.

Og som nogle af de lidt ældre - måske stolte/måske ironiske - sagde:

- Og de har sgu oven i købet betalt penge for ham...

De skulle have trænet på bane 6, men Niels Frederiksens første dribletur med Nicki Bille og Co. kom til at foregå på det lidt mere mondæne atletikstadion, og det var en begivenhed, der trak pænt med folk af huse – selv om de ca. 50-75 tilskuere nok alligevel blegner en anelse ved siden af, hvad præsentationen af en Messi måske ville forårsage.

Så ville der nok alligevel komme dobbelt så mange – i Esbjerg…

Skandinavien Så faldt dommen: Nicki Bille slipper for fængsel

Nicki Bille ankom til den lejede villa i Hjerting søndag aften, og mandag kl. 10 starter træningen – ikke. De er lidt forsinkede, men det er ungerne da bedøvende ligeglade med, selv om de trofast holder stand ved at lege med de bolde, der ikke rammer plet – og det er immervæk et par stykker, der får mange berøringer på vej tilbage til grønsværen.

Nicki Bille smiler bredt både før, under og efter. Det er virkelig et føl, der er kommet på græs først dag i et tre kontrakt-år langt fodbold-forår, hvor karrieren skal vendes – og overskrifterne dribles tilbage til det, det altid burde have handlet om: Fodbold - og ikke opslidende retssager, hvoraf den seneste kostede 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

- Der har aldrig været så mange mennesker før til en træning, siger Hans Henrik Andreasen – og med ham mange flere.

Nicki Bille lignede et kådt føl sluppet på græs for første gang i sæsonen. (Foto: Christer Holte)
Nicki Bille lignede et kådt føl sluppet på græs for første gang i sæsonen. (Foto: Christer Holte)
 

De er ægte imponerede – undtagen den lille knægt, der efter at have fået Billes autograf kommer tilbage og spørger:

- Hvad står der?

- Der står ’Nicki Bille 14’, svarer spilleren beredvilligt.

Men vestjyder kan man ikke sådan prakke alt på.

- Det står der ikke, siger han og ryster mismodigt på hovedet, inden han trasker væk.

Nicki Bille fik for et par uger siden 60 dages betinget fængsel samt en dom på 80 timers samfundstjeneste. Den dom accepterer han nu. (Foto: Linda Johansen) Intl. fodbold Nicki Bille accepterer voldsdom

Nicki Bille har trænet tungt en uge med Evian og mener selv, han kan nå at ramme sin fysiske form inden Superliga-start om to uger. Noget helt andet er så at få tunet de mange kilometer til ægte spilleform.

Til gengæld er han den i verden, der undrer sig mindst over, hvad han laver i Esbjerg.

Folk rundt omkring spørger: Hvad helvede foregår der?

- Jamen, der foregår sådan set ikke så meget. Det er ikke noget særlig stort spring. Vi kommer lige fra en lille by i Frankrig, Evian – der er sindssygt dejlig, rigtig flot – og vi har været afsindigt glade for det.

- Vi har simpelt hen været så glad for at bo der og har lært nogle rigtigt søde mennesker at kende, og det kommer vi til at gøre igen her. Det bliver bare et nyt eventyr for os. Vi er glade for den beslutning, vi har taget, og det er jeg også sikker på, vi bliver i fortsættelsen. Jeg ved ikke rigtig, hvad folk forestiller sig, men det liv, vi lever, er et familieliv. Vi har en søn hver og en dejlig familie, så det passer sådan set fint at flytte til Esbjerg, siger Nicki Bille.

Han tilføjer:

- Lykke har ikke boet i København i 16 år, og jeg har ikke boet der i syv, så der er sådan set ingen grund til, at vi lige præcis skulle søge derhen – ud over famlierne.

I forbindelse med torsdagens retssag kom det frem, at Nicki Bille Nielsen også havde en sag i 2009. Dengang fik han også en dom - og en tillægsstraf af sin daværende klub FC Nordsjælland (Foto: Linda Johansen) FC Nordsjælland Nicki Bille fik ’samfundstjeneste’ af FCN efter hemmelig dom

Det er måske også mere valget af lige præcis Esbjerg, der undrer nogen…

- Jeg har været her en gang for at spille fodbold men ellers ikke. Lykke har sådan set heller aldrig for alvor været i Jylland, så det bliver da spændende – men vi tager det som en rigtig god oplevelse.

Lykke May har for længst sat sig tungt på de afgørende beslutninger, og det forlyder fra Esbjerg-bosserne, at hun er lige så vild med at flytte til byen som Billen. Foreløbig er de rykket ind i en lejet villa.

Nicki Bille og nummer 14 hænger uløseligt sammen - Johan Cruyff var også glad for tallet... (Foto: Christer Holte)
Nicki Bille og nummer 14 hænger uløseligt sammen - Johan Cruyff var også glad for tallet... (Foto: Christer Holte)
 

- Så leder vi efter noget i mellemtiden. Det er hende, der er chefen på området, og det vigtigste for mig er jo, at hun og hendes/vores søn har det godt i et dejligt hjem - både når jeg er der, og når jeg er væk med fodbold. Det skal hun indrette. Jeg er pisse-lykkelig, og det er hun god til, bestemt, jeg kommer med nogle indvendinger, men det er hende, der bestemmer. Hun er sindssygt god til de ting, og det gælder om at udnytte hinandens forcer, siger Nicki Bille og griner.

Nicki Bille var i dag atter i retten. Denne gang var det dog ikke ham selv, der stod for skud. (Foto: Linda Johansen) Danske kendte Nicki Bille i retten: Mascha ville have mig med hjem

Han kan også se frem til lettere at være sammen med sin egen søn Milas i fremtiden.

- Milas er fire år nu. Han blev født i Spanien, men vi flyttede fra hinanden efter syv måneder. Jeg , fløj hjem så tit, jeg kunne. Mens, jeg var i Rosenborg, så jeg ham halvanden dag hver uge i halvandet år. Flyene passede perfekt. Fra Frankrig fløj jeg hjem fra Geneve. Det er selvfølgelig hårdt, men det var det, der skulle til, og vi har et sindssygt godt forhold. Nu bliver det endnu lettere, siger Nicki Bille.

Og nu skal du så hjem og ordne have?

- Æh. Jeg tror sgu lige, jeg udsætter det til i morgen, du…

23 kommentarer
Vis kommentarer