Drama i østjysk lokalopgør: Horsens snydt for straffe

Horsens måtte i bestræbelserne på at nå top-seks nøjes med 1-1 mod Randers. Men Bo Henriksens mandskab følte sig med rette snydt for et klokkeklart straffe i anden halvleg

HORSENS (Ekstra Bladet): Kønt var det ikke, men dramatisk blev det, da Horsens og Randers spillede 1-1 i et østjysk lokalopgør mellem top og bund. 

Særligt dommer Peter Munch Larsen kom i fokus i anden halvleg, da det bestemt så ud til, at Kasper Enghardt gik i ryggen på Oliver Drost i feltet.

Lokalopgøret var ellers en af de kampe, der lige skulle trædes i gang, for nu at sige det mildt. For der skete reelt ikke en hujende fis de første 25 minutter, selv om Randers viste mest med et par enkelte soloaktioner fra Bashkim Kadrii og Saba Lobzhanidze.

Netop de to var også impliceret i kampens første reelle chance, da Saba førte bolden frem mod Horsens-målet, men blev stoppet lige uden for feltet af en bred Delphin Tshiembe. 

På frisparket var heldet for en gangs skyld denne sæson med Randers, da Kadriis afslutning snittede en gul mand i muren og snød Jesse Joronen, der havde kastet sig i fuld firspring mod stolpen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Bashkim Kadrii bragte Randers foran direkte på et afrettet frispark. Foto: Ernst van Norde
Bashkim Kadrii bragte Randers foran direkte på et afrettet frispark. Foto: Ernst van Norde
 

Men helt heldige var de pressede gæster alligevel ikke, for Saba Lobzhanidze måtte lade sig udskifte med en knæskade efter tacklingen fra Tshiembe, og det kostede for Randers, da georgieren havde været et af de få offensive lyspunkter i kampen hidtil - og gæsterne mistede da også pusten efter føringsmålet.

Ikke at Den Gule Fare skyllede ind med det ene angreb efter det andet, men værterne fik lov til at lugte blod på Randers’ banehalvdel, og med det omdiskuterede våben i form af lange indkast, så er Horsens sjældent ude af en kamp, uanset hvor lidt man skaber i åbent spil.

Selvfølgelig var det også efter et langt Qvist-kast, værterne fik udlignet. Kanonkuglen blev tyret i feltet, og som så ofte set før opstod der tumult på et trængt område, og da bolden havnede hos Jonas Thorsen, hamrede venstre backen den ind via den ene stolpe. Det femte sæsonmål af den ‘polyvante’ Horsens-spiller. Så fik vi også lige sendt en lille hilsen til nu pensionerede Morten Olsen.

Horsens fortsatte de gode takter efter pausen, og der kom endda en smule drama i Østjylland, da værterne appellerede voldsomt for straffe efter en lille time. Oliver Drost tog fikst bolden med uden om Kasper Enghardt, og Randers-forsvareren kom først tilbage i straffesparksfeltet, hvor han gik i ryggen på sin modstander. 

Drost væltede omkuld, men dommer Peter Munch Larsen mente ikke, kontakten var strafbar. Det lignede et tydeligt straffespark fra pressepladserne. Det gjorde det vist også derfra, hvor Bo Henriksen befandt sig…

Få minutter senere viste Hannes Halldorsson endelig, hvorfor han skal med det islandske landshold til VM i Rusland. Islændingen har set skidt ud i flere kampe i sæsonen, og foråret er heller ikke åbnet imponerende. Men da store Simon Okosun steg op i feltet, kort fra mål, og headede ned i hjørnet, trak Hannes Halldorsson en af de helt store reflekser frem i græshøjde.

Hannes Halldorsson havde ellers sine problemer både i luftspillet og ved jorden i kampen, men redningen gav et point, idet Horsens ikke formåede at udnytte sit overtag i anden akt. Tættest på kom hjemmeholdet, da Jonas Bager headede på egen tværstang i slutminutterne på en dødbold.

Randers tog et enkelt point i udekampen mod Horsens. Foto: Ernst van Norde
Randers tog et enkelt point i udekampen mod Horsens. Foto: Ernst van Norde
 

Se også: OL-stjerne snydt for millioner: - Jeg lider af angst

Se også: Efter CL-bommert: Conte med overraskende melding om Andreas Christensen

FC København har Superligaens klart tungeste lønbudget. Foto: Polfoto/ Jens Dresling. Sport og Spil Millionerne ruller: Så meget bruger din klub på spillere

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere