DRØMME-debut af FCK-svensker

Ludwig Augustinsson var den helt store oplevelse, da FC København lagde fra forårs-land med en 2-0-sejr over FC Vestsjælland

Ludwig Augustinsson slog til med mål og assist i sin debut (Foto: Lars Poulsen)
Ludwig Augustinsson slog til med mål og assist i sin debut (Foto: Lars Poulsen)
Følg Superligaen

De er godt forvænt, FCK-fansene, med venstrebacker af ypperste, skandinaviske kvalitet. De senere år har man kunnet mønstre folk som Niclas Jensen, Oscar Wendt og Pierre Bengtsson i københavnernes venstre forsvarsside.

Nu kan FCK'erne så lægge endnu et navn til den 'kongerække', for med en regulær drømmedebut må svenske Ludwig Augustinsson være ny publikumsfavorit i Parken.

Brøndby-køb: Diskuterede skiftet med Jönsson og Ericsson

Seks gange i kampens første 35 minutter mod FC Vestsjælland formåede han at smide indlæg af en vis kvalitet ind foran Slagelse-holdets mål og da han for syvende gang i halvlegen smed et forrygende indlæg indover, ramte bolden Tom Høgli lige i hovedet, og Augustinssons norske backkollega kunne pande sin første FCK-scoring i nettet via den ene stolpe.

Efter pausen fortsatte Ludwig Augustinsson sit fantastiske one-man-show i Parken og der skulle ikke gå mange minutter, før han kronede sin enesteående debut med en scoring.

FCM-anfører: Der er god lir i Parken

Indlægget kom fra Tom Høgli fra FCK's venstre side. Augustinssons første afslutning blev reddet af Bozga på stregen, men riposten røg tilbage til den svenske back, der løftede bolden ind over Thomas Mikkelsen i FCV-buret.

For FC Vestsjælland var der gode takter fra super-tekniker Rasmus Festersen, mens højre back Anders Østli, der gang på gang blev narret af Ludwig Augustinsson, må få onde mareridt de kommende dage om mødet med svenskeren, der ganske enkelt ejede Parkens nye græstæppe i sin debut.

Med sejren hentede FCK tre point ind på førende FC Midtjylland, der venter til mandag med at forårsstarte i Superligaen, hvorimod FCV med nederlaget forbliver under nedrykningsstregen.

Så god er FCK's nye svensker

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT