Drømmedebut og hælkasse

Lyngby var tilskuere i første halvleg, da FC Midtjylland grundlagde sikker premieresejr

Allerede inden kampen mod Lyngby havde FCM indtaget en førsteplads i Superligaen. Video: Discovery Networks Danmark.

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland fik en gave i fredags, og mandag pakkede de den op og sagde tak.

I premiererundens sidste kamp sikrede topholdet sig en stensikker 2-0 sejr over Lyngby efter et opgør, der især i første halvleg var meget ensidigt.

Cheftræner Brian Priske måtte se bort fra karantæneramte Evander til opgøret og det betød, at nyindkøbet Anders Dreyer fik chancen i hullet lige bag angriberen, Lasse Vibe.

Hurtigløberen med baggrund fra Esbjerg sørgede for, at premierens vestjyske tema blev fuldbyrdet. Først sørgede Esbjerg for chokket mod FC København i fredags, så kom stormen fra vestkysten og til sidst kom Dreyers sololøb efter en halv time, der åbnede scoringen for FC Midtjylland.

Kantspilleren Mikael Anderson sendte en dyb pasning ind i mellemrummet mellem Kevin Tsiembe og Nicolai Geertsen og parret blev fanget af, at Lasse Vibe trak ned i banen, så Anders Dreyer kunne udnytte deres tøven til at smutte alene med Thomas Mikkelsen i Lyngby-målet.

Den mulighed svigtede Anders Dreyer ikke på, og dermed fik FC Midtjylland fortjent udbytte af en meget overbevisende første halve time, hvor Lyngby stort set aldrig dik ro til at etablere modangreb.

Og netop omkring scoringen begyndte ulvene for alvor at stramme grebet. Tim Sparv fik en kæmpechance før målet og kort tid efter åbningsmålet var Alexander Scholz tæt på en drømmetræffer, da han i drev over en halv banehalvdel kombinerede sig fri med Lasse Vibe, men opspillet blev ikke omsat efter fortjeneste.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
2 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
3 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
4 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
5 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
6 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
7 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
8 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
9 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
10 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
11 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix
12 af 12  Foto: Jens Nørgaard Larsen/RitzauScanpix

Lyngby havde været tilskuere gennem det meste af første halvleg, hvor nyankomne Mathias Hebo Rasmussen havde fået chancen i startformationen på bekostning af efterårets stjerne Rezan Corlu.

Det ændrede cheftræner Christian Nielsen på i pausen, hvor den kommende Brøndby-spiller kom på banen og det gav næsten øjeblikkelig effekt for Lyngby, der begyndte at vise offensive ambitioner.

Lasse Vibe burde dog tidligt i anden halvleg have dræbt al spænding om udfaldet, da Thomas Mikkelsens pasning mod Lasse Fosgaard blev opsnappet af Lasse Vibe. Den nye ulveangriber valgte dog selvisk at afslutte frem for aflevere til den helt fri Mikael Anderson.

Rezan Corlu fik en god mulighed på frispark, men hamrede kuglen langt over, og så gik det, som så ofte før, når FC Midtjylland er involveret. Topholdet er i særklasse på dødbolde, og med et kvarter igen dirigerede Erik Sviatchenko et hjørnespark hent til Awer Mabil, der instinktivt klappede til med hælen til 2-0.

Det blev dødsstødet for Lyngbys pointdrømme, og FC Midtjylland er nu atter syv point foran FC København i kapløbet om guldet.

Se også: Superliga-profil skifter til storklub

Se også: Snydt af det danske vejr: Engelsk fan fik lang næse

Se også: Superliga-kamp blev aflyst: Nu er der nyt

 

124 kommentarer
Vis kommentarer