Drømmemål i bundgyser

Esbjerg og Silkeborg delte i porten i et underholdende bundbrag med tre flotte scoringer og et drop

Ronnie Schwartz var igen på pletten, men Plaffeministerens mål var kun det næstbedste fra Silkeborg i remisen mod Esbjerg. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Ronnie Schwartz var igen på pletten, men Plaffeministerens mål var kun det næstbedste fra Silkeborg i remisen mod Esbjerg. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

ESBJERG (Ekstra Bladet): Silkeborg er fortsat uden sejr i Superligaen denne sæson.

Denne søndag måtte Kent Nielsen og co. lade sig nøje med 2-2 mod Esbjerg, hvor to af Superligaens bundhold leverede tre flotte scoringer og et enkelt drop.

De personlige fejl har hjemsøgt Silkeborg IF, siden Superliga-sæsonen blev sparket i gang. Mange af dem har den unge keeper Oscar Hedvall stået for.

Igen i dag var målmanden uheldig.

Efter et lille kvarter fik værterne et hjørnespark, som havnede i hovedet på Joni Kauko. Finnen headede hårdt, men direkte, i favnen på Hedvall, der tabte kuglen ud til Markus Halsti.

To mål i to kampe ville have været for meget at forlange fra Halsti, så han sendte bolden på overliggeren, inden den dumpede ned hos Adrian Petre, der skubbede føringen sikkert i havn.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet

Billedgalleri

1 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
2 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
3 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
4 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
5 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
6 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
7 af 7  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Ikke Oscar Hedvalls største drop i sæsonen, desværre for ham, men alligevel en fejltagelse af den 21-årige sidste skanse.

Herefter overlod Esbjerg meget af initiativet til gæsterne, der fik lov til at spille sig tættere og tættere på Jeppe Højbjerg, som en chancefattig første halvleg skred frem.

Med en håndfuld minutter til pausen blev vestjyderne straffet for passiviteten, da Silkeborg uhindret førte endnu et angreb op i banen.

Anders Hagelskjær slog et fladt indlæg fra venstre, som Ronnie Schwartz fikst tog med på et lille område i feltet. På bedste minister-manér afsluttede Schwartz med ydersiden uden om Jeppe Højbjerg i det lange hjørne. Flot mål, men pladsen blev foræret.

Efter en lille time tog udeholdet føringen på magisk vis, da Shkodran Maholli leverede en tidlig kandidat til årets mål.

Den svenske angriber luntede rundt nær Esbjergs felt og ventede på assistance, inden fanden pludselig tog ved ham. Uden varsel og fra godt 25 minutter klaskede Maholli pludselig læderet helt op i trekanten uden chance for en overrasket Jeppe Højbjerg.

Oscar Hedvall var skurk ved 1-0-scoringen men chanceløs ved Esbjergs andet mål. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Oscar Hedvall var skurk ved 1-0-scoringen men chanceløs ved Esbjergs andet mål. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Uden chance, det var Oscar Hedvall til gengæld også, da Esbjerg slog igen med knap 20 minutter tilbage. Adrian Petre lå meget alene i værternes offensiv denne søndag, men rumæneren klappede til, når chancen bød sig.

Det gjorde den på et direkte frispark, som Petre på smuk vis krøllede hårdt over muren og forbi Oscar Hedvall.

Det var faktisk en fornøjelig fodboldkamp, bundholdene gav os i anden halvleg, og drama fik vi også, da Dennis Flinta røg i flæsket på Joni Kauko med ti minutter tilbage.

Flinta lavede en bevægelse, så situationen mindede om en kvart skalle uden kraft, men Kauko reagerede, som havde han fået ølkrus smadret i panden nede på den lokale. Kønt var det ikke, men dommer Jakob Sundberg afmonterede situationen fint med en advarsel til hver.

Kampen døde en anelse ud i slutfasen, hvor begge mandskaber så ud til at acceptere pointdelingen.

Lucas Andersen føler sig så godt tilpas i AaB og Aalborg, at et skifte til FC København aldrig var aktuelt for ham. Foto: René Schütze Sport og Spil Superliga-stjerne: - Ikke et fravalg af FCK, men...

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Koster kassen: Sådan stopper de Superligaens største brokrøve

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere