Annonce:
Annonce:

Dropper FCK-fans mod Brøndby

Af frygt for ny uro bliver det uden FCK-fans på stadion, når rivalerne mødes 16. oktober i Brøndby. Brøndby-fans skal fremover vise ID for at komme til udekampe

ID-krav til Brøndby - ingen FCK-fans til næste derby
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Af frygt for at uroen og balladen eskalerer, kommer der ingen FCK-fans på Brøndby Stadion, når de to klubber mødes i det indbyrdes opgør 16. oktober.

Det meddeler Divisionsforeningen torsdag formiddag.

Det er en direkte konsekvens af de voldsomme spændinger, slagsmål og konflikter, der har været mellem de to fangrupperinger på det seneste.

Konflikten mellem fans fra de to klubber er spidset alvorligt til i denne sæson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der kommer ingen FCK-fans på Brøndby Stadion til opgøret 16. oktober. Foto: Jens Dresling.
Der kommer ingen FCK-fans på Brøndby Stadion til opgøret 16. oktober. Foto: Jens Dresling.

Det startede i forbindelse med det indbyrdes opgør i august, hvor Brøndby-tilhængere rev 120 sæder løs i Parken, da de to hold mødtes.

Siden rejste Brøndby-tilhængere til Dortmund for at slås mod FCK-fans i forbindelse med opgøret i Champions League.

Annonce:

Senest blev en bus med FCK-fans overfaldet på en rasteplads på Fyn af maskerede Brøndby-tilhængere, efter FCK havde spillet mod FC Midtjylland, og Brøndbys fans var på vej hjem fra Viborg.

- Vi er kede af nødvendigheden af dette tiltag til den kommende derby-kamp. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt overfor alle de tilskuere, som bare vil ind og se en god fodboldkamp på udebane. Men vi skal kunne garantere en tilstrækkelig sikkerhed for alle tilskuere til vores kampe - også alle tilskuere i udebaneafsnittet, siger direktør Claus Thomsen.

I flere tilfælde har Brøndby-fans angrebet FCK-fans. Nu løber man ingen risiko i forbindelse med opgøret i Brøndby 16. oktober. Foto: Jens Dresling.
I flere tilfælde har Brøndby-fans angrebet FCK-fans. Nu løber man ingen risiko i forbindelse med opgøret i Brøndby 16. oktober. Foto: Jens Dresling.

Til Brøndbys hjemmeside siger administrerende direktør, Ole Palmå:

- Den nuværende situation med en række episoder indenfor kort tid gør, at Divisionsforeningen har følt sig nødsaget til at indføre en række begrænsninger mod os som klub på udebane, og mod det vi ønsker et Derby skal være.

Annonce:

- Noget af det helt særlige ved et Derby forsvinder, når det ene holds fans ikke må være der, og det er ikke sådan, vi ønsker et Derby skal afvikles. Men desværre står vi nu i en situation, hvor de få er lykkedes med at ødelægge det for de mange, siger han.

Politiet har over for Ekstra Bladet den seneste tid slået fast, at det er sandsynligt, at der skal 'byttes', når FCK og Brøndby igen mødes. Nu er FCK-fans i to tilfælde direkte blevet angrebet af personer med sympati for Brøndby.

Derfor er frygten også stor for, at FCK-fans snarest vil hævne sig.

Yderligere tiltag mod Brøndby IF
Da Brøndby havde besøg af FC København sidste år i oktober, udviklede det sig også til voldsomme episoder, hvor der ikke var styr på FCK-fansene vej væk fra Brøndby Stadion. Her blev de blandet med Brøndby-tilhængere, og det førte til sammenstød.

Annonce:

Der kommer således heller ikke 'Brøndby-tilhængere' på tribunen, når de to rivaler mødes næste gang i Parken. Efter opgøret i august fik Brøndby en bøde på 300.000 kr. og frataget retten til at have fans med ved næste besøg i Parken.

Divisionsforeningen har dog yderligere tiltag overfor Brøndby IF:

- Fremadrettet skal Brøndby IF sikre personidentifikation ved alle kampe på udebane i 3F Superliga og Pokalen. Det vil sige navn registreret på billetten i forbindelse med billetkøb - og individuel ID-kontrol, som skal korrespondere med navnet på billetten, inden man kan visiteres og få adgang til udebaneafsnittet.

- Brøndby skal sikre, at processen eksekveres effektivt. Kravet opretholdes så længe, det vurderes hensigtsmæssigt. Derudover har Divisionsforeningen besluttet at påsætte en sikkerhedsobservatør til Brøndbys udekampe – foreløbig frem mod vinterpausen. Om det fortsat vil være muligt for Brøndby at have tilskuere med til udekampe vil afhænge af, om tiltagene eksekveres effektivt og får de ønskede virkninger, skriver man.

Annonce:

Bølgerne er på det seneste gået højt mellem de to rivalers tilhængere. Ekstra Bladet har tidligere afdækket, hvordan berygtede Brøndby-hooligans jagtede FCK-fans i Dortmund og københavnernes udveksling af slagsbrødre med en tysk venskabsklub. Ballade blandt fodboldfans er senest endt ud i et internt slagsmål på Brøndbys stemningstribune, hvor en fan af vestegnsklubben fik kraniebrud.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

Brøndby-fans med krigserklæring

FCK-boss: - Det var et koordineret overfald

Vilde bøder til Brøndby

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: