Droppet AaB’er i Twitter-affære efter fyring: Her er forklaringen

Den tidligere AaB-angriber Nicklas Helenius gjorde sig uheldigt bemærket med et tvetydigt tweet få minutter efter den nordjyske klubs fyring af deres træner Lars Søndergaard

Kort tid efter fyringen AaB-træner Lars Søndergaard lagde Nicklas Helenius et lidt uheldigt tweet op på sin profil.  Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Kort tid efter fyringen AaB-træner Lars Søndergaard lagde Nicklas Helenius et lidt uheldigt tweet op på sin profil. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Tre emoji-ikoner, der flækker af grin, blev torsdag morgen det helt store samtaleemne for de danske sportsjournalister og fodboldfans.

Få minutter efter nyheden om AaB’s fyring af træner Lars Søndergaards brød ud på de danske netaviser, postede den tidligere AaB-spiller Nicklas Helenius nemlig de tre føromtalte humør-ikoner på sin Twitter-profil.

I bedste Sherlock Holmes-stil skyndte de fleste fodboldkyndige eksperter sig at lægge to og to sammen og uden tøven at sætte det noget bemærkelsesværdige tweet i sammenhæng med den nordjyske klubs trænerfyring.

Telefonen er rødglødende
Den nuværende Silkeborg-angriber med fortid i AaB afviser dog, at beskeden skulle have noget som helst at gøre med sin tidligere træner:

- Selvfølgelig havde det ikke noget at gøre med Lars Søndergaards fyring i AaB. Det gjorde jeg også ret hurtigt klart på min Twitter-profil, siger Nicklas Helenius til Ekstra Bladet og uddyber:

- Min telefon har været rødglødende, lige siden jeg postede beskeden.

- Men jeg er nok ikke den allerbedste til at udtrykke mig på Twitter, smågriner Helenius, mens han samtidig gør klart, at han ikke har lyst til at kommentere fyringen af sin tidligere træner.

Forklaringen på det mistænksomme tweet er, at de latterbrølende smileyer blot skulle ses som en venskabelig besked og optakt til en af angriberens kammerater. De skal ind og se komikeren Mick Øgendahls nyeste show, Fest, inden længe.

Foto: TV3 Sport
Foto: TV3 Sport
 

Godt tilpas i Silkeborg
Den tidligere AaB-bomber endte under sit seneste ophold i det nordjyske som marginalspiller i træner Lars Søndergaards trup. Helenius blev derfor i første omgang sendt af sted på en lejeaftale til den tyske klub SC Parderborn i foråret 2016 og dernæst til Silkeborg IF, hvor han i øjeblikket ser ud til at have genfundet melodien og skarpheden foran mål.

- Jeg føler mig rigtig godt tilpas i Silkeborg, siger Helenius, der ikke vil spå om fremtiden på nuværende tidspunkt.

- Jeg har kontraktudløb med AaB til sommer, så jeg ved ikke noget konkret endnu. Fremtiden er noget min agent tager sig af.

- Lige nu har jeg kun fokus på fodbolden og at gøre det så godt, som jeg kan for Silkeborg. Det gælder om at få scoret så mange mål, som overhovedet muligt, slutter Helenius.

Silkeborg-angriberen har scoret seks mål i 17 kampe i indeværende sæson. Tre mål i de seneste fire kampe for Silkeborg, som overvintrer på Superligaens 10. plads.

Nicklas Helenius' kontrakt med AaB udløber samtidig med lejeaftalen med Silkeborg ophører til sommer.

 

Læs flere nyheder fra Superligaen og Silkeborg IF:

Foto: Jakob Jørgensen Silkeborg IF - 12. nov. 2016 - kl. 07:34 Nu taler Peter Sørensens hustru: Jeg frygtede for mit liv

Peter Sørensen er havnet i karrierens værste stormvejr. Foto: Claus Bonnerup. Silkeborg IF - 11. nov. 2016 - kl. 08:01 Peter Sørensen: Min 'voldsomhed' hører ingen steder hjemme

Peter Sørensen forsøgte i sommer at finde en 'mindelig' løsning med sin fraseparerede hustru, Olivia Pontoppidan. Foto: Claus Bonnerup Silkeborg IF - 10. nov. 2016 - kl. 18:52 Peter Sørensen ville afskrive datter

Se også: Silkeborg tæt på forstærkning: Kan falde på plads inden jul

Peter Sørensen fortæller sin del af historien til Ekstra Bladet, efter det kom frem at han bliver tiltalt for to tilfælde af vold mod sin kone. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Hele historien: Superliga-træner tiltalt for vold mod kone og lille datter

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere