Annonce:
Annonce:

Dyreste træner nogensinde!

FC Midtjyllands nye cheftræner, Thomas Thomasberg, har været en dyr herre for Claus Steinlein og co.

Randers FC glæder sig over salgsprisen for Thomas Thomasberg, og hans nye arbejdsgiver medgiver, at træneren ikke var billig

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Så er det officielt. Thomas Thomasberg er ny cheftræner i FC Midtjylland, efter Albert Capellas i sidste uge blev fyret på heden.

FC Midtjylland har ifølge Ekstra Bladets oplysninger betalt i omegnen af seks millioner kroner for at købe Thomasberg fri af den kontrakt, han havde til sommeren 2025 i Randers.

På pressemødet bekræftede Claus Steinlein, at FCM har betalt en rekordsum for den nye cheftræner.

- Jeg synes, det er meget ambitiøst at få trukket ham hertil, og jeg kan sige, at med den pris, vi har givet, så er han i hvert fald den dyreste træner, vi nogensinde har hentet. Så det er jo ambitiøst i sig selv, siger Steinlein.

Direktøren slår fast, at klubbens nye cheftræner også blev dyrere end forventet.

Annonce:

- Men vi følte, det var det rigtige. Nogle gange bruger man mange penge på dygtige fodboldspillere, men vi følte, at det lige nu var vigtigst at få Thomasberg.

- Det udnyttede Randers flot til at få en god pris ud af det. Så ja, det har kostet nogle penge, siger Claus Steinlein.

FCM-bossen er dog ikke et sekund i tvivl om, at Thomasberg er den rette mand i den kriseramte klub på trods af det høje prisskilt.

- Jeg er sikker på, at når vi står om tre år, så har det været et rigtig godt køb, siger Steinlein.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Randers har fået en god pris for Thomas Thomasberg, fortæller Claus Steinlein. Foto: Anders Brohus
Randers har fået en god pris for Thomas Thomasberg, fortæller Claus Steinlein. Foto: Anders Brohus

I sidste uge kunne Ekstra Bladet fortælle, at svenske BK Häckens norske træner Per-Mathias Høgmo var i Danmark for at forhandle med FC Midtjylland, men det mundede ikke ud i en aftale, da nordmanden siden trak sig og hellere ville blive i sin svenske klub.

- I siger, I har kigget rundt i Skandinavien, og der har været nogle andre navne. Var Thomas Thomasberg jeres førsteprioritet?

Annonce:

- Når man er i gang med sådan en proces, så har man gang i flere navne, og det har vi selvfølgelig også haft. Men han var det eneste danske navn på listen, og det er, fordi vi kender ham og hans dna.

Claus Steinlein hæfter sig særligt ved én detalje, som skiller Thomasberg fra de øvrige kandidater.

- Vi ved, han bor i Holstebro, og det passer rigtig godt ind i det, vi gerne vil. Vi har selvfølgelig undersøgt flere muligheder, men da vi skulle træffe valget, var vi slet ikke i tvivl om, det skulle være Thomasberg, fortalte direktøren.

Sportschef Svend Graversen med FC Midtjyllands nye træner, Thomas Thomasberg, ved sin side. Foto: Anders Brohus
Sportschef Svend Graversen med FC Midtjyllands nye træner, Thomas Thomasberg, ved sin side. Foto: Anders Brohus

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: