Dystre udsigter for Brøndbys guldhåb

FC Midtjyllands forspring i toppen er så stort, at kun et hold tidligere har formøblet så mange point, at det kostede Superliga-guldet  

Powerranking-debat: - Brøndbys stjerner lyser klarere end FCM’s i øjeblikket

Det kommer til at kræve en nedsmeltning hos FC Midtjylland og skal matches med en gul-blå kraftpræstation for at flå mesterskabstrofæet ud af kløerne på ulvene.

Fire point forspring til FC Midtjylland giver ulvene en stor stødpude, som Brøndby godt nok søndag kan barbere ned til et point med en sejr i sæsonens sidste møde med konkurrenterne.

En sejr søndag vil imidlertid stadig kræve, at Brøndby får hjælp fra anden side i de sidste tre kampe for at ændre sæsonens forløb.

Brøndby dummede sig senest i Randers, da de tabte trods en føring på 1-0. Foto: Claus Bonnerup
Brøndby dummede sig senest i Randers, da de tabte trods en føring på 1-0. Foto: Claus Bonnerup

Brøndby kæmper mod historiens barske kendsgerninger i opløbet om mesterskabet.

Selvfølgelig vil mange af Sydsidens trofaste gæster af bitter erfaring tænke tilbage på 2018 og understrege, at det ikke er umuligt at indhente et stort forspring, når det hele spidser til.

Brøndby havde fem points forspring til FC Midtjylland, da der manglede fire runder af sæsonen.

I støvskyen efter den jublende Bo Henriksen på Casa Arena i Horsens forsvandt det og overlod mesterskabet til FC Midtjylland før sidste runde.

Læs hvordan to af rivalerne fra 2018 ser kapløbet om guldet denne gang

Brøndby kan derfor med rette klynge sig til, at miraklet faktisk er sket før.

Realiteterne er imidlertid mere barske. Brøndby er det eneste hold i Superligaens levetid, der har smidt så stort et forspring så sent i sæsonen.

Gustav Isaksen afgjorde grundspillets sidste møde med Brøndby, og ulvene har nu scoret fem mål i træk uden modsvar fra Brøndby. Den tendens skal Brøndby bryde for at holde drømmen i live. Foto: Claus Bonnerup
Gustav Isaksen afgjorde grundspillets sidste møde med Brøndby, og ulvene har nu scoret fem mål i træk uden modsvar fra Brøndby. Den tendens skal Brøndby bryde for at holde drømmen i live. Foto: Claus Bonnerup

Stillingen fire runder før Superligaens afslutning har en tendens til at være et forvarsel om sæsonens udfald.

25 gange siden introduktionen af Superligaen i 1991 er mesterskabet endt ved det hold, der førte, da der manglede fire runder.

Strukturen de første sæsoner, hvor en sejr kun gav to point, gav tættere sæsoner, og mesterskabet skiftede hænder de to første gange.

Siden smed Esbjerg et points forspring i 2004 og FCK formøblede to point mod FC Nordsjælland i 2012.

I den sammenhæng er de fem point Brøndby smed i 2018 i en helt ekstraordinær kategori.

Nu har de blå-gules guldhåb brug for, at FC Midtjylland matcher det.

De førte fire runder før slut

1991                Lyngby (1 point foran)           (mester: Brøndby)

1991/92           B 1903 (1 point foran)            (mester: Lyngby)

1992/93           FC København

1993/94           Silkeborg         

1994/95           AaB                  

1995/96           Brøndby          

1996/97           Brøndby          

1997/98           Brøndby          

1998/99           AaB                  

1999/00           Herfølge          

2000/01           FC København

2001/02           Brøndby          

2002/03           FC København

2003/04           Esbjerg (1 point foran)                                      (mester: FC København)

2004/05           Brøndby          

2005/06           FC København

2006/07           FC København

2007/08           AaB                  

2008/09           FC København

2009/10           FC København

2010/11           FC København

2011/12           FC København (2 point foran)                         (mester: FC Nordsjælland)

2012/13           FC København

2013/14           AaB

2014/15           FC Midtjylland

2015/16           FC København

2016/17           FC København

2017/18           Brøndby (5 point foran)                                    (mester: FC Midtjylland)

2018/19           FC København

2019/20           FC Midtjylland