Annonce:
Annonce:

Efter afklapsning: - Surrealistisk

Det var en surrealistisk oplevelse for FCM-spillerne at opleve AGF's effektivitet i midtjydernes 0-3-nederlag

Highlights: AGF gav førerulvene poterne i maskinen efter fantastisk første halvleg. Video: Discovery Networks Danmark
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC Midtjylland havde efter 0-3-nederlaget til AGF svært ved at forklare præcis, hvad der gik galt.

Allerede i første halvleg grundlagde aarhusianerne storsejren ved at sætte alle tre scoringer i nettet, men midtjyderne stod langtfra med følelsen af at være blevet udspillet på Ceres Park.

Den rutinerede forsvarspiller Henrik Dalsgaard fortæller, at det var en mærkelig oplevelse at se, hvordan AGF udnyttede sine muligheder i kampen.

- Det er en surrealistisk følelse, vi står med. Hver gang, de var over midten, scorede de. Vi følte egentligt, at vi var i okay kontrol.

- Det var lidt mærkeligt at gå til pause og være bagud 0-3, selv om vi havde spillet en okay første halvleg, siger Dalsgaard.

FCM-kaptajn Erik Sviatchenko læner sig op ad sin holdkammerat og mener også, at AGF var ualmindelig effektive.

- Jeg tror, at de havde fire situationer på vores banehalvdel, hvor de scorede tre mål. Det er effektivitet, som de ikke har været kendt for længe, men de formåede at sparke den ind, mens vi stod og sov lidt.

- Det er irriterende, for vi følte os egentlig komfortable, men når man kommer bagud 0-3, så er der lang vej tilbage, siger Sviatchenko.

I den anden lejr var der stor glæde over den tiltrængte sejr over Superligaens tophold. Den tidligere FCM-spiller Mikael Anderson kunne dog godt anerkende, at aarhusianerne havde en god portion held med sig.

- Selvfølgelig havde vi heldet med os. Jeg synes ikke, at vi spillede fantastisk, men vi var kyniske, og det er nogle gange det, der skal til i fodbold.

- Vi havde en god tænding på. Holdet stod virkelig sammen, og vi vidste, at det var nu, vi skulle slå til. Der var mange gode præstationer fra vores side, siger Anderson, der var en af kampens tre målscorere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: