Efter exit: Rasmus Falk melder sig klar

Rasmus Falk forventer at være klar igen for OB, når AaB er modstanderen på mandag i Superligaen

Rasmus Falk regner med at spille igen mandag (Foto: Jens Dresling)
Rasmus Falk regner med at spille igen mandag (Foto: Jens Dresling)

Rasmus Falk måtte søndag udgå af OBs kamp mod Randers FC ved pausen på grund af et slag over knæet.

I kampens startfase blev Falk nedlagt adskillige gange, og da Mads Fenger i det 14. minut satte en grov tackling ind på fynboen, var Falk så hæmmet, at han måtte udgå ved pausen.

- Der skete noget ved det frispark, der blev begået på mig, som Skulason scorede på bagefter. Jeg blev ramt lige over knæet, så jeg fik et hårdt trælår. Mit ben blev helt stift, og jeg kunne ikke bøje det rigtigt. Det hæmmede mit spil meget, og selvom jeg prøvede at spille videre, kunne jeg mærke, at det ikke gik godt, fortæller Rasmus Falk til tipsbladet.dk.

Se også: Efter norsk mål-skandale: Det er et problem i Danmark

Han regner dog stærkt med at være klar til OB;s kamp mod AaB på mandag.

- Jeg ville hæmme mere end gavne holdet, hvis jeg spillede videre mod Randers, men det er allerede bedre i dag. Det er også bedre i morgen, og på mandag er det endnu bedre. Så jeg regner med at spille, siger Rasmus Falk.

Kampen mellem OB og Randers endte 2-3 i Odense.

Se Falks lækre mål her:

0 kommentarer
Vis kommentarer