Efter FCK-koks: Nu er FCN tæt på bronzen

FC Nordsjælland spillede en rædderlig kamp mod AaB, men Kasper Hjulmands unge knægte kom alligevel tættere på bronzemedaljerne

FCN kan selv afgøre, om det skal blive til bronze. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FCN kan selv afgøre, om det skal blive til bronze. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AALBORG (Ekstra Bladet): De normalt boldsikre FC Nordsjælland-spillere leverede fredag aften en usædvanlig dårlig præstation i Nordjylland, men heldigvis for Farum-holdet var værterne, AaB, nøjagtig lige så elendige i et urimeligt tidsspilde, der naturligvis endte 0-0.

Det eneste, som Kasper Hjulmand kan tage med sig fra kampen, er det ene point, som nullerten næsten uretfærdigt kastede af sig.

Den ene pind betyder nemlig, at FCN nu har overhånden i bronzeduellen mod FC København, der snublede hjemme i Parken mod FC Midtjylland. Dermed er de forsvarende mestre ét point efter FC Nordsjælland før bronzefinalen i Farum 2. pinsedag.

Brøndby har allerede vundet pokaltitlen, men nu jagter man selvfølgelig The Double. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil Satsede på guld: Så meget brugte Brøndby forgæves på mesterskabslir

Aftenen begyndte ellers så fint i solbeskinnede Aalborg, da begge mandskaber lagde friskt fra land og lod til at blæse til angreb. 

Men de gode intentioner blev dog lynhurtigt dræbt af en direkte elendig boldomgang fra aktørerne på grønsværen. Også fra Nordsjælland-spillerne. Bortset fra de første ti minutter, kunne hverken AaB eller FCN sætte fire pasninger sammen i rap.

De mange fejlafleveringer betød, at første halvleg blev yderst chancefattig, og det var meget sigende, at den største mulighed i første akt opstod, da Andreas Skovgaard blev overrasket af et lumskt indlæg, og derfor ikke var mange centimeter fra at heade bolden i eget net.

I det komplette fravær af målchancer kunne man i stedet sidde og undre sig over, hvad Morten Wieghorst og Allan Gaarde dog så i Pavol Safranko, da nordjyderne hentede slovakken for snart et år siden. 

Dengang udtalte Safranko, at han ville bruge AaB som et springbræt til Premier League, og nu var det en billig baggrund at være efter angriberen på fredag aften, men han ligner ganske enkelt en spydspids uden spiskompetencer - og du kan også i en hurtig vending fjerne ordet ‘spids’ fra ordet. Der er med andre ord langt til mål i Premier League for Safranko - ligesom i Superligaen.

Anden halvleg var ikke meget bedre end første, og det gibbede kun for alvor i hjemmeholdets fans, når Jacob Rinne smed bolden lige ud i fødderne på modstanderen, eller når Jannik Pohl vandt bolden et ufarligt sted efter et sandt arbejdsraseri. Nej, der var ikke meget at skrive hjem om fra Aalborg.

Som en form for undskyldning gav man på Aalborg Stadion tilskuerne mulighed for at købe to øl for én enkelts pris den sidste halve time af kampen… 

Mens aalborgenserne bundede de sidste billige bajere, var indskiftede Yann Rolim faktisk tæt på at afgøre kampen i slutminutterne, da brasilianeren fik trampet sig igennem gæsternes forsvarskæde. Men Alex Runarsson leverede en sprællemandsredning, der kan vise sig at blive bronze værd.

Se også: Stikpille fra FCM-boss: Brøndby har smidt et sikkert mesterskab væk

Se også: Blodbadet fortsætter: Kvartet forlader superliga-klub

Se også: Derfor er Brøndbys og FCM's guldkamp helt skæv

1 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 9 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 9 FCN kan selv afgøre, om det skal blive til bronze. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere