Efter ny nedtur: Brøndby bakker op om træner

Thomas Frank står ikke til fyring, hvis man skal tro bosserne i Brøndby

Thomas Frank er en presset mand, men har fortsat opbakning i Brøndby (Foto: Gregers Tycho)
Thomas Frank er en presset mand, men har fortsat opbakning i Brøndby (Foto: Gregers Tycho)

Brøndby har åbnet foråret skidt med nederlag og uafgjort i de to første kampe i Superligaen, og i aftes led man så en ny nedtur, da det blev 2-4 ude mod SønderjyskE og dermed exit fra DBU Pokalen.

Brøndbys sportschef Per Rud slår dog fast, at han fortsat bakker op om træner Thomas Frank.

- Dette nederlag er en stor skuffelse for os, og det er en ærgrelse, der er svær at komme over. Men skuffelsen skal overvindes af og genrejses af Thomas og holdet i fællesskab, siger Rud til Ekstra Bladet.

Se også: Flovmanden Dumic efter rødt kort: Undskyld!

Heller ikke formand Jan Bech Andersen har planer om at fyre Thomas Frank. Faktisk er træneren slet ikke ekstra presset.

- Nej, det er han ikke. Vi tager en frisk snak med Thomas i morgen (torsdag, red), og så ser vi frem mod kampen mod FCK på søndag, siger Bech Andersen til BT.

Selv erkender Thomas Frank, at han er et hot emne.

- Det er muligt, at debatten omkring min person forstærkes af det her. Der er jo mange, der forholder sig til mig. Men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det kan jeg ikke bruge min tid på, siger Frank til Ekstra Bladet.

Se også: TV: Kæmpe drama da Brøndby blev sendt ud

Thomas Frank trådte til i Brøndby i sommeren 2013 og efter en hæderlig fjerdeplads i første sæson, er det ikke gået fremad i den nye sæson, hvor man ellers har hentet mange stærke spillere ind.

Søndag gælder det en udekamp mod FCK i Parken, hvor man ikke har vundet i mere end 10 år. Denne gang har man endda fire stamspillere i karantæne.

Se interviewet med Thomas Frank efter nederlaget:

Se alle målene fra Brøndbys nedtur i Haderslev:

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere