Efter skræk-skade: Brøndby-profil driller AGF

Brøndbys Kasper Fisker sender en stikpille til AGF oven på sin slemme skade

Se eller gense highlights fra kampen, hvor Kasper Fisker blev skadet. Video: Discovery Networks Danmark.

Kasper fisker kom galt af sted, da han i søndagens opgør mod AGF gik ned i en tackling.

Fisker selv spekulerer i et opslag på Instagram over, om det var den sidste aktion i de blå-gule klæder.

I opslaget sender han også en stikpille til århusianerne.

Den kan du se i opslaget herunder.

Den 31-årige randrusianer skriver sidst i opslaget, at 'selvfølgelig skal min sidste aktion i Brøndby-trøjen ikke være en tabt tackling til en spiller fra Århus Gymnastikforening', skriver han sammen med en blinkende smiley.

Her modtager Fisker behandling oven på den uheldige episode mod AGF. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Her modtager Fisker behandling oven på den uheldige episode mod AGF. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I opslaget skriver han også mere alvorligt om frygten for, at skaden ville afslutte karrieren.

' Dagene siden i søndags har været hårde. Min første tanke var, om jeg havde spillet min sidste kamp i klubben. En ubærlig tanke, som jeg ikke vil bruge mere energi på. Nu ser jeg fremad. Der er kun én vej og ét mål - og det er at få flere kampe i brøndbytrøjen og på Brøndby Stadion - og bruge min energi på at få det til at lykkes, lyder det fra Fisker, der altså har bevaret humøret trods sin hårde skæbne.

Mandag kom det frem, at uheldige Fisker må sidde ude resten af sæsonen på grund af den grimme skade mod AGF.

Se også: Chok i Brøndby - færdig for sæsonen!

Midtbanespilleren pådrog sig sin skade, da han gik ned i en tackling mod en AGF-spiller, hvilket sendte Fiskers knæ den gale vej.

Han forsøgte selv at humpe ud af banen, men måtte hurtigt sætte sig igen på grund af sine smerter.

Ståle Solbakken og FC København er med i bowlen, når der trækkes lod til Europa Leagues gruppespil. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix FC København - 30. aug. 2019 - kl. 10:35 FCK i storklub-roulette: Det kan ende grusomt

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere