Efter stjerne-bud: Brøndby gør tykt grin med FC Midtjylland

Der er godt gang i boksekampen mellem Brøndby og Midtjylland. Nu slår Brøndby tilbage på de sociale medier

Det kan blive hedt på søndag, når Brøndby og Midtjylland mødes. Foto: Lars Poulsen
Det kan blive hedt på søndag, når Brøndby og Midtjylland mødes. Foto: Lars Poulsen

På søndag møder Brøndby og FC Midtjylland hinanden for første gang, siden guldet gled Brøndby af hænde i sidste sæson og endte på Heden.

Det er i sig selv nok til at skabe en ganske hed optakt.

Men mandag blev der smidt endnu mere brænde på bålet, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at midtjyderne havde smidt et bud, man på Vestegnen betragtede som 'latterligt', af sted på Brøndbys stjerne Simon Tibbling. Det bud vil mestrene forsøge at forbedre frem mod transfervinduets lukning på fredag.

Se også: Stort transferdrama: FCM vil kapre Brøndby-stjerne

Derfor er det nærliggende at tænke, at det er netop det, der har fået Brøndby til tasterne på de sociale medier. Her modtager FC Midtjylland nemlig en kontant kindhest i optakten til kampen i weekenden.

For at forstå Brøndbys drilske skyts skal man tilbage til FC Midtjyllands Champions League-kvalifikationskamp mod Astana i juli. Her havde midtjyderne åbnet for gratis adgang, som skulle bookes på nettet. Men man lukkede billetsalget, da man mente, Brøndbys fans havde en finger med i spillet, så de midtjyske fans ikke kunne få fat i billetterne.

- Der var pludseligt mistænkeligt mange fra Brøndby, der sikrede sig billetter til kampen. Vi valgte derfor at lukke ned for billetsalget til kampen online, sagde FCM-marketingchef, Morten Andreasen, dengang til aoh.dk.

Men det viste sig senere, at Brøndby-fans absolut intet havde med sagen at gøre, og beskyldningerne fik sindene i kog på Vestegnen.

Og med de seneste dages udvikling i forholdet mellem de to klubber må man så sandelig konstatere, at der er lagt op til et brag på søndag.

Se også: Stig Tøfting om bud på Brøndby-profilen: Det er jo latterligt

Se også: Superliga-klubber risikerer straf: - Vi har noteret episoderne

Se også: Heldige Brøndby halter, hoster og hakker

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen