Efter stor kritik: Parken går sammen med telegigant

Efter længere tids kritik af netværket i Parken har virksomheden indgået en aftale med 3 som ny partner

Nu kan tilskuerne i Parken se frem til en bedre digital løsning, loves der. Foto: Lars Poulsen
Nu kan tilskuerne i Parken se frem til en bedre digital løsning, loves der. Foto: Lars Poulsen
Følg Superligaen

Selskabet bag Danmarks Nationalstadion, Parken, har indgået et stort og langsigtet stadionpartnerskab med teleselskabet 3, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nye aftale, der træder i kraft til nytår, skulle betyde, at ’den digitale oplevelse i Parken får et markant løft’, hedder det.

Der har længe været kritik af et noget skrøbeligt netværk i Parken under den tidligere partner Telia. Den nye partner kaldes derimod ’en digital frontløber på højt internationalt niveau’.

- Vi har et ansvar og en pligt til at bringe Parken ind i fremtiden, så det også er danskernes hjemmebane for de kommende generationer, siger Jacob Lauesen, kommerciel direktør i Parken Sport & Entertainment.

- Her spiller netværk, der kommer danskerne til gavn, en afgørende rolle. Vi er ikke længere kun sammen fysisk, vi er det også digitalt i realtid. Derfor er det helt afgørende for udviklingen af Parken, at vi har de rigtige partnerskaber.

Også hos 3 glæder man sig til den nye udfordring, siger Jesper Bennike, Executive Vice President Consumer and COO.

- I fællesskab med Parken vil vi skabe endnu flere unikke, digitale oplevelser for danskerne, når de besøger Danmarks nationalarena. Parken - Connected by 3 betyder helt konkret, at vi sammen bygger et sublimt netværk, der gør det til en enestående oplevelse at dele sin oplevelse i Parken med resten af Danmark.

- Det skal være slut med først at kunne poste sine billeder og videoer fra kampen eller koncerten, når det hele er slut, og alle er taget hjem, lover Jesper Bennike.

GlobalConnect er medpartner på den tekniske løsning og opsætning af netværket i Parken, der skulle blive klar i løbet af foråret.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.