Efter syv år: Boldsen færdig med Superliga

Joachim Boldsen stopper på TV3 Sports Superliga-dækning og skal i stedet koncentrere sig om håndbold

Joachim Boldsen under sidste års guldfest i Parken. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Joachim Boldsen under sidste års guldfest i Parken. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Siden 2013 har Joachim Boldsen været med omkring Superliga-dækningen på TV3 Sport, men nu er det slut. Den tidligere håndboldlandsholdsspiller skal fremover være ankermand på TV3 Sports håndbolddækning.

- Det har været fantastisk at få lov at være med omkring Superligadækningen. Det har været både udviklende og sjovt, og jeg vil gerne sige tak til klubberne, spillerne og alle mine kollegaer for opbakningen gennem årene.

- Jeg vil altid tænke tilbage på denne tid med stor glæde, men jeg græder med det ene øje og smiler med det andet, for jeg glæder mig enormt meget til de nye udfordringer, som venter, siger Boldsen til tv-kanalens hjemmeside.

TV3 Sport har i den kommende sæson rettigheder til såvel de europæiske klubturneringer samt Bundesligaen.

- Jeg glæder mig enormt meget til igen at skulle dedikere min energi og arbejdstid til håndbolden, som ligger mit hjerte nært, siger Boldsen.

Boldsen kommer på TV3 Sport både til at være vært og ekspert på håndbolddækningen.

Se også: Dansk legende langer ud efter landsholdet: - Kast noget efter træneren

Se også: Norsk stjerne uenig med Boldsen: Hører fortiden til

Se også: Første gang i 14 år: Så får Boldsen smækkys på live-tv

Se også: Boldsen tvivler: Er Gudmundur den rette?

Se også: Håndbold-helt: Jeg kan blive fodboldtræner

82 kommentarer
Vis kommentarer