Efterforsket i måneder: Okore ikke afhørt

Nordjyllands Politi gik i medierne med mulig matchfixingsag, fordi rygterne var begyndt at løbe

Jores Okore  blev tirsdag testet for covid-19 da Superligaklubberne mødtes til Coronatræf i Randers. Foto: Ernst van Norde
Jores Okore blev tirsdag testet for covid-19 da Superligaklubberne mødtes til Coronatræf i Randers. Foto: Ernst van Norde

Jores Okore er ikke blevet afhørt – endnu! Men det bliver han inden for den nærmeste fremtid.

Det var en bombe, der detonerede tirsdag eftermiddag, da Nordjyllands Politi kunne lancere meddelelsen om, at myndighederne efterforsker en sag om mulig matchfixing i en kamp, hvor AaB er involveret.

Jores Okore er ikke nævnt ved navn, men det er efterhånden ingen hemmelighed, at når Nordjyllands Politi efterforsker muligt bedrageri efter straffelovens paragraf 279, handler det om den advarsel, AaB-klippen pådrog sig efter en voldsom stempling i oktober i overtiden af en kamp mod OB.

Politikommissær Troels Jul Kjærgaard ønsker at slå to forhold fast:

- Vi har ikke sigtet nogen i sagen, og det, vi efterforsker, drejer sig ikke om en hel kamp – men om en enkeltstående hændelse i forbindelse med en kamp, siger han.

I har efterforsket siden februar. Hvorfor breakede I den lige præcis i går?

- Det gjorde vi, fordi vi efterhånden modtog mange henvendelser fra medieverdenen, og med pressemeddelelsen ville vi imødekomme så mange som muligt på én gang, siger Troels Jul Kjærgaard.

Normalt er Danmarks Idrætsforbund første led, og så kommer politiet ind derefter. Er det tilfældet også i denne sag?

- Det har jeg ingen kommentarer til.

Hvor tæt er I på at rejse en sigtelse?

- Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg kan ikke give noget tidsperspektiv.

Det er altid vanskeligt at løfte bevisbyrden i den slags sager, hvordan vurderer du denne?

- Det har vi det fint med. Det er vores lod at løfte sager, som er svære.

Har I haft den pågældende spiller til afhøring?

- Nej. Men det er klart, at vi skal afhøre alle parter i sagen.

I modtog anmeldelsen i februar. Kan du sige, hvornår I Informerede AaB om, at der var en mulig sag?

- Nej.

Se også: Jores Okore i søgelys i matchfixingsag

Su-su-sundhedsfaglig sikker hilsen fra Ronnie Schwartz før corona-test i Randers. Foto: Ernst van Norde Superligaen - 19. maj. 2020 - kl. 18:15 Fandt sted i al hemmelighed: Turbotest i Randers

Matchfixing-sagen kostede ifølge klubejer Carsten Salomonsson FC Roskilde  sponsorer og spillersalg. Foto: Martin Lehmann Dansk fodbold - 20. maj. 2020 - kl. 10:03 Efter voldsomt angreb: - Det har kostet spillersalg

18 kommentarer
Vis kommentarer