Ekspert: Derfor er Olsen perfekt for Brøndby

Per Frimann mener blandt anden, at Lars Olsen er den rette træner for Brøndby, fordi han ikke lader sig skræmme af virakken og presset på Vestegnen

Lars Olsen er angiveligt Brøndbys topkandidat til at blive ny træner i klubben, og han er også en af Per Frimanns favoritter. (Foto: Jens Dresling)
Lars Olsen er angiveligt Brøndbys topkandidat til at blive ny træner i klubben, og han er også en af Per Frimanns favoritter. (Foto: Jens Dresling)

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre, at Brøndby jagter Lars Olsen som mulig ny træner på Vestegnen, når Auri Skarbalius stopper som 'vikar' i klubben til sommer.

Og skal man tro TV3 Sports ekspert Per Frimann, så er Olsen slet ikke nogen dum idé. Den færøske landstræner er faktisk selv blandt Frimanns egne favoritter til at tage over i Brøndby.

- Lars Olsen har både som spiller og ikon været tæt på Brøndby. Han behøver ikke den store opvarmning for at gå ind i jobbet. Han lader sig ikke skræmme. Han kommer fra et landstrænerjob, og så tænker man måske, at det ikke er noget, der gør ham til kandidat for Brøndby, men det mener jeg nu nok, det er, fordi han har prøvet noget internationalt, siger Per Frimann til Ekstra Bladet.

Se også: Superliga-profils voldsomme start: De mobbede og tissede på mig

Frimann mener også, at Lars Olsens tid som OB-træner fra 2007-2010 har styrket ham. For her var han blandt andet med til udfordre FCK i kampen om guldet i sæsonen 08/09, hvor fynboerne blev nummer to i ligaen. 

- Han kender de der ting, der sker omkring et tophold, hvor der er pres på, og han ved, hvordan man skal tackle en spillertrup. Og så kender. Jeg synes, OB var gode under Olsen, hvor de var solide og kunne spille flere systemer og kunne have vundet guld. Han har stået i det her krydsfelt og spotlight. Han kan modstå presset fra alle sider, og så tænker han: 'Det er jo bare fodbold', siger Frimann.

TV3 Sport-eksperten mener, at Olsens taktiske forståelse, organisation og evne til at ændre systemer, hvor der er stor bevægelighed og fleksibilitet gør ham til et oplagt valg. Men Frimann har også andre kandidater til Brøndbys trænersæde. Og det er også gamle Brøndby-kendinge.

- Morten Wieghorst er også et godt bud. Vælger man ham, vil det være for at føre Thomas Franks possesionbaserede stil videre. Men spørgsmålet er så, om han er i stand til at gøre det. Han har i hvert fald erfaringen, de brede skuldre og kan klare presset ligesom Lars Olsen.

Frimann ser altså Olsen og Wieghorst som de helt store kandidater til at tage over i Brøndby. Men eksperten har også et par frække bud på nye Brøndby-trænere. En anden Olsen og ny 'dreng' ved navn Jakob Michelsen.

- Der er jo en Morten Olsen, der går uden job. Det vil eddermame være spændende med ham i Brøndby. Han kan noget, ingen andre kan i dansk fodbold. Han har erfaring med at arbejde med en filosofi, som andre ikke kan, siger Friman og uddyber, hvorfor Olsen er perfekt:

Se også: Ynkelige mestre: FCM må overveje trænerfyring

- Han har været i situationer, hvor han har været under stort pres. Jeg kender ikke mange, der har hans fodboldforstand og knowhow. Hvis han kommer ind, vil der være no bullshit under ham fra bestyrelsesmedlemmer og andre. Det vil blive topstyret, men godt styret. Men jeg tror ikke på, at Brøndby får ham.

Frimanns sidste kandidat er det, man kalder en artig overraskelse. Eksperten har et godt boldøje til Sønderjyskes unge træner, Jakob Michelsen.

- Han står for noget enkel, god fodbold og kan spille flere systemer. Det er det nye, at man kan køre mellem systemerne og kan skifte form, struktur i spillet. Han er dygtig til at analysere, og han er vildt godt forberedt på modstanderne, fornemmer jeg.

Frimann er imponeret over Michelsens evne til at finde og scoute spillere rundt omkring.

- Han kan finde spillere rundt omkring i de lavere rækker, og det er der ikke andre, der kan. Han er en træner, der dækker en masse områder, scouter, forbereder sig godt osv..

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere