Ekspert om tysk målmand: Derfor er han på vej til Brøndby

Brøndby henter efter sigende tyske Benjamin Bellot til målmandsposten fra RB Liepzig i den kommende uge. Målmanden kommer fra en plads som reservemålmand i det tyske, og har nu en stor opgave at løfte i Superligaen

Brøndby IF mangler en målmand, da førstekeeperen Frederik Rønnow har det ene ben ude af omklædningsrummet på Vestegnen.

Og den tyske styrmand hos Brøndby IF, Alexander Zorniger, henter forsyninger i hjemlandet. Det skriver tyske Bild, der lørdag kan fortælle, at ny keeper på Vestegnen bliver Benjamin Bellot fra RB Leipzig.

Den tyske målmand er andetvalg i klubben, og derfor mangler han også noget spilletid. Det fortæller ekspert i tysk fodbold Henrik Hvillum til Ekstra Bladet.

- Bellot kan godt se, at nu hvor Leipzig har kvalificeret sig til Champions League, så er det ikke sikkert, de bliver ved med Peter Gulácsi som førstekeeper. Det kan godt ske, at de går ud og henter en målmand fra en større hylde, fordi de for det første selv har penge nok, men de får også en masse penge for at spille Champions League.

- Gulácsi er ikke en profil i målmandssammenhænge i Bundesligaen, så derfor tror jeg, at Benjamin Bellot godt kan se skriften på væggen, for at sige det lige ud. Han ryger ned som nummer tre måske. Det handler om at få spilletid, siger Henrik Hvillum.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Benjamin Bellot i RB Leipzig-dragt. Foto: All Over Press.
Benjamin Bellot i RB Leipzig-dragt. Foto: All Over Press.
 

Derfor vurderer eksperten også, at Benjamin Bellot har afvejet situationen og tænkt, at hvis han kunne spille med i toppen af Superligaen i Danmark med en tysk træner, hvis spillestil er meget lig den, han er blevet uddannet i, så er det bedre end reserveholdet i Tysklands bedste liga.

- Når man får en spiller fra Leipzig, så ved man, at de er godt uddannede. De har jo en form for rød tråd hele vejen ned igennem deres spillestil. Uddannelsesniveauet er højt, så man får en meget veluddannet målmand, det er der ingen tvivl om, siger Hvillum.

Benjamin Bellot har været i RB Leipzig siden 2009, og selvom han er særdeles bekendt med tysk fodbold, vurderer Hvillum, at der nok ikke har været den store budkrig i det tyske om Bellot.

- Vi ved jo ret beset ikke, hvad han har haft af andre muligheder, men jeg er ret sikker på, at hvis der havde været gode bud fra topklubber i 2. Bundesligaen, eller for den sags skyld fra hele 2. Bundesliga, så havde han takket ja til det. Der er pengene i øvrigt stadig bedre, end de er i Superligaen, så jeg tror ikke, at han har kunne vælge og vrage.

Hvis han ikke er god nok til 2. Bundesligaen, er han så god nok til Superligaen?

- Det er jo et godt spørgsmål. Det er jo det han skal bevise nu, men igen, han er godt uddannet i Leipzig og konkurrencen er hård, så han er vant til at skulle præstere og konkurrere mod andre om at være førstevalg, så på den måde er han vant til at stå under pres.

- Om det så er godt nok til Superligaen, det må vi vente og se. Det må være op til ham selv at bevise det, siger Henrik Hvillum.

Benjamin Bellot skal i følge Bild blive præsenteres som Brøndby IF's nye målmand i den kommende uge.

Den 26-årige keeper har før hans tid hos Red Bull-holdet været hos byens andet fodboldhold FC Sachsen Leipzig.

Se også: Stort medie: Her er Brøndbys nye målmand

Benjamin Bellot er ikke den eneste Redbull Leipzig-spiller, der måske er på vej til Brøndby: Se også: Nyt blod på Vestegnen - Brøndby jagter forstærkning i Bundesliga-klub

Danske Yussuf Poulsen spiller til daglig i Leipzig, og han har rosende ord: Se også: Yussuf Poulsen roser Brøndby-emner: To kvalitetsspillere

Rafael van der Vaart har fundet plads på bænken for FC Midtjylland. Foto: Casper Dalhoff Sport og Spil Her er Superliga-historiens dyre bænkevarmere

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere