Eksperterne uenige: Her er de største køb og salg

Jesper Grønkjær, Stig Tøfting og Jesper Thygesen peger på vinterens bedste køb og salg i Superligaen

To ud af tre eksperter er enige om, at Daniel Amartey er det bedste Superliga-salg i dette transfervindue. (Foto: Anthon Unger)
To ud af tre eksperter er enige om, at Daniel Amartey er det bedste Superliga-salg i dette transfervindue. (Foto: Anthon Unger)

Det danske transfervindue smækkede i mandag ved midnat, og det var et vindue, der bestemt ikke var kedeligt. Superliga-klubberne var i den grad aktive, hvor FCK’s Daniel Amartey og FCN’s Bruninho blev solgt til udlandet for store millionbeløb. Og inden for landets grænser var Morten Duncan Rasmussens transfer fra FC Midtjylland til hjerteklubben AGF en af de mest bemærkelsesværdige mellem to danske klubber.

Ekstra Bladet har bedt tre eksperter pege på vinterens bedste salg og køb.

Jesper Grønkjær:

Bedste salg
Det største salg må være Amartey. Det er hele historien bag og det beviser, at danske klubber kan købe udlændinge, udvikle dem og sælge dem til større klubber. Det er vigtigt for dansk fodbold. Og det forsvarer den strategi med at hente udlændinge til klubberne.

Bedste køb
Det må være Esbjerg som helhed. De har lavet nogle interessante køb. Det er ikke fra den øverste hylde, men det er spillere, der kan gøre en forskel. En Ronnie Schwartz kommer til at score mange mål for dem.

Ronnie Schwartz løber ud af Vestegnen og fortsætter karrieren på Vestkysten. En af flere gode handler, Esbjerg har foretaget. (Foto: Finn Frandsen)
Ronnie Schwartz løber ud af Vestegnen og fortsætter karrieren på Vestkysten. En af flere gode handler, Esbjerg har foretaget. (Foto: Finn Frandsen)

***

Stig Tøfting:

Bedste salg
Det største sportslige salg har været Amartey. FCK sælger ham for 50 millioner kroner, og han kan ende med at blive en stor, stor spiller. Bruninho var også et scoop, men det er ikke en, vi kommer til at høre mere om, når han skal til at spille i Kina.

Bedste køb
Duncan har været det største køb. I dette tilfælde fandt begge klubber ud af et skifte, som passede alle aprter. Falk er også et stort skifte, men Duncans betydning for AGF er meget større. Brøndby er styrket, og FCK er svækket i vinterens transfervindue, mener eksperterne (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 3. feb. 2016 - kl. 21:20 Eksperternes dom: Sådan gik det danske transfervindue

 

Rasmus Falk er en stor signing - men han får ikke lige så stor betydning i sin nye klub, som Duncan gør for AGF, mener Stig Tøfting. (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Falk er en stor signing - men han får ikke lige så stor betydning i sin nye klub, som Duncan gør for AGF, mener Stig Tøfting. (Foto: Lars Poulsen)
 

***

Jesper Thygesen:

Bedste salg
Spillerscoop? Det største salg har FCN uden sammenligning stået for med Bruninho. De investerer 1,5 millioner kroner i ham og sælger ham for 22-25 millioner et halvt år efter. Det er voldsomt! Jeg mindes ikke, at jeg har set det før.

Bedste køb
Det største køb? Det må være ’Duncan’. Sportsligt godt køb, og så er det en stor fortælling. AGF er en kæmpe klub, og han kommer hjem til sin by, der for alvor har brug for ham. Han kunne have valgt at blive og spille storkampe mod Manchester United, men det vælger han at forlade. Det er en god historie.

Bruninho-salget sikrede Nordsjælland godt 25 millioner kroner. Vildt, når man tager i betragtning, at han for under to år siden blev hentet for halvanden million. (Foto: Ernst van Norde)
Bruninho-salget sikrede Nordsjælland godt 25 millioner kroner. Vildt, når man tager i betragtning, at han for under to år siden blev hentet for halvanden million. (Foto: Ernst van Norde)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Brøndby er styrket, og FCK er svækket i vinterens transfervindue, mener eksperterne (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 3. feb. 2016 - kl. 21:20 Eksperternes dom: Sådan gik det danske transfervindue

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere