Annonce:
Annonce:

En klub i kaos - sådan gik FCK fra justeringer til revolution

Det har været en turbulent tid i FC København efter fyringen af Ståle Solbakken. Afskeden med nordmanden har udløst en lavine af ændringer i hovedstaden. Ekstra Bladet ser tilbage på nogle kaotiske uger

3-1-sejren over Sønderjyske forrige weekend står som et tiltrængt lyspunkt i en ellers kaotisk FCK-periode.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Lørdag 10. oktober kl. 8.24 er et skelsættende tidspunkt i FC Københavns historie.

Man kan tale om et tidspunkt før og et tidspunkt efter den pressemeddelelse, der sendte chokbølger ikke bare igennem hovedstaden, men hele fodbold-Danmark.

Med fyringen af Ståle Solbakken detonerede FCK en bombe, der siden har udløst en lavine.

De seneste knap to måneder har været meget ulig det FC København, som vi har set i hele dette årtusinde.

Kaotiske dage i FCK

10. oktober

Parken udsender en pressemeddelelse, hvor de afsløres, at Ståle Solbakken fratræder i FCK. William Kvist bliver midlertidig sportslig leder, mens Hjalte Nørregaard indsættes som virkar på trænerbænken. På et hasteindkaldt pressemøde Parken forklarer formand Bo Rygaard, at fyringen sker med baggrund i resultaterne. Han afviser, at der ikke skulle være dårlig stemning mellem parterne. 'Jeg kan afvise 110 pct., at der har været en konflikt med Ståle'. Ifølge formanden er ambitionsniveauet det samme som altid. At blive danmarksmester og komme i europæisk gruppespil. Midlertidig sportslig leder William Kvist taler om nye impulser og lidt nye justeringer, 'men vi skal ikke ud og lave en revolution. Vi skal optimere og justere det, vi har'.

12. oktober

Storaktionær Lars Seier er på besøg på træningsanlægget på Frederiksberg. Efter endt træning tager han ordet og fortæller, at der i ejerkredsen er tillid til spillerne.

18. oktober

I første kamp efter Ståle Solbakken afgang taber FCK 1-2 til AaB i Parken.

20. oktober

Willam Kvist evaluerer den første tid efter Ståle og fortæller, at ambitionerne er uforandrede. 'Vores ambition er stadig at vinde mesterskabet hvert år og spille mod de bedste i verden i de europæiske gruppespil og helst Champions League. Det skal en klub som FCK have som ambition, og det mener vi også er realistisk.'

Parkens formand, Bo Rygaard, og storaktionær Lars Seier Christensen, der pludselig dukkede op på træningsanlægget kort efter Ståle Solbakkens fyring. Lars Seier ville blot fortælle, at der var tillid til spillerne. Foto: Lars Poulsen
Parkens formand, Bo Rygaard, og storaktionær Lars Seier Christensen, der pludselig dukkede op på træningsanlægget kort efter Ståle Solbakkens fyring. Lars Seier ville blot fortælle, at der var tillid til spillerne. Foto: Lars Poulsen

FC København har de seneste mange år været en klub i balance, harmoni og et fodboldmæssigt flagskib med 12 danske mesterskaber i dette årtusinde samt hele 13 europæiske gruppespil de seneste 15 sæsoner - heraf fire i Champions League.

Samtidig med den uhørte slingrekurs på banen viser bundlinjen en koncern i kæmpe krise.

Corona-pandemien er ondskabsfuld ved Parken, der i foråret låner 440 mio. kr. i Nordea.

Annonce:

På banen får Hjalte Nørregaard tre kampe som vikar, inden Jess Thorup bliver præsenteret 2. november.

- Vi skal back on track. Vi skal til at skabe de resultater, som vi plejer i FC København, siger formand Bo Rygaard ved ved præsentationen af Jess Thorup.

Vi har talt med Jess Thorup om prædikatet som 'flink fyr'.

Rygaard lader forstå, at ambitionen er den samme som altid: At vinde det danske mesterskab og spille europæisk gruppespil.

Tilbage på tronen

23. oktober

Parken Sport & Entertainment nedjusterer forventningerne på ny for 2020 til et resultat før skat på -310 mio.kr. til -280 mio.kr.

25. oktober

Lidt tiltrængt succes på banen. FCK vinder 1-0 over AGF i Aarhus.

1. november

Før kampen mod Lyngby i Parken begynder rygterne at løbe om Jess Thorup. Københavnerne vinder opgøret 4-2, og Nørregaard har dermed sikret seks point i tre kampe.

2. november

I en pressemeddelelse mandag morgen fortæller FCK, at Jess Thorup er ny træner. På et pressemøde senere på dagen i Parken fortæller Bo Rygaard, at Thorup er den helt rigtige til opgaven. Han er førstevalget. Han roser Thorups menneskelige egenskaber og siger samtidig, at spiludtrykket i 2020 ikke har været FCK værdigt. Jess Thorup siger, at FCK skal tilbage på tronen og være de bedste nationalt og tilbage internationalt også. 'Vi skal sætte barren højt.'

Stabilitet og kontinuitet har præget FC København gennem mange år. Ja, nærmest i hele Ståle Solbakkens regeringstid på 12 år og otte måneder.

Godt nok blev fysisk træner Anders Storskov fyret tilbage i august efter tyve år i klubben, da nordmanden ønskede en anden profil på posten. 

Annonce:

Afskeden med Ståle Solbakken bliver også anledning til en række udskiftninger på kryds og tværs i organisationen.

På banen er der ellers kun lagt op til små justeringer, men efter få uger i jobbet er Jess Thorup allerede i færd med at lave markante forandringer i FC København.

Han skifter system. Fra 4-4-2 (eller 4-2-3-1) til 3-4-3. Han går væk fra zoneforsvar til at spille mand-mand.

Det er en kæmpe revolution i FC København, hvor alle spillere hele vejen ned gennem systemet uddannes til at lære zoneforsvaret på rygraden.

Jess Thorup blev præsenteret 2. november. Her med formand Bo Rygaard og bestyrelsesmedlem Henrik Møgelmose. På en måned er Thorup i færd med at revolutionere FCK. Foto: Lars Poulsen.
Jess Thorup blev præsenteret 2. november. Her med formand Bo Rygaard og bestyrelsesmedlem Henrik Møgelmose. På en måned er Thorup i færd med at revolutionere FCK. Foto: Lars Poulsen.

Taktisk revolution

3. november

Præstations-psykologisk konsulent Martin Langagergaard, der blev ansat af Ståle Solbakken, afskediges. Det er FCK’s beslutning. Parken offentliggør et blodrødt regnskab efter tredje kvartal. Forventninger om et minus i størrelsesordenen -310 til -280 mio. fastholdes.

4. november

Jess Thorup debuterer som træner med en 2-1-sejr over Avarta i pokalen. Han holder i første omgang fast i en 4-4-2-opstilling.

8. november

I sin første Superliga-kamp får Jess Thorup store tæsk mod sin tidligere klub, FC Midtjylland. FCK taber 0-4 i Herning. FCK-træneren dropper zoneforsvaret og forsøger sig med en treback-kæde. På Facebook reagerer Lars Seier efter ydmygelsen. Storaktionæren skriver, at 'vi må erkende, at FCK er bagud lige nu'. Han skriver, at der er behov for ydmyghed og tålmodighed nu. I et svar til opslaget skriver han, at 'vi er fucked up igennem nogle år’. Han skriver desuden, at kompasset må 'indstilles på det næste mesterskab, gerne i sommeren 2021.' Ekstra Bladet kan samtidig afsløre, at Ståle Solbakken blev fyret på telefon af formand Bo Rygaard.

13. november

FCK laver rokader i tænerteamet. Jannick Breuning bliver fast medlem i en assisterende rolle for Jess Thorup, mens Stefan Madsen rykkes til talentafdelingen som player development coach for U19-holdet. Da det ikke er lykkedes at hente Jacob Neestrup i Viborg, fortsætter Hjalte Nørregaard som midlertidig førsteassistent, indtil en ny er på plads.

Formand Bo Rygaard har hele tiden forsøgt at signalere, at alt i forbindelse med fyringen af klubikonet Ståle Stålbakken skulle foregå med stil og værdighed.

- Jeg ville være super ked af det, hvis vi var blevet skilt i den her sammenhæng under råben og skrigen. Det er faktisk det mest afgørende for mig, sagde Bo Rygaard 10. oktober, da nordmanden blev fyret.

Men det blev på ingen måder en værdig afsked Solbakken fik fra FCK.

Annonce:

Formanden valgte tilmed at sparke bagud mod nordmanden, da han - efter blot få dages kendskab til Jess Thorup - storroser den nye træners mandskabsbehandling.

- Vi har snakket meget om at være ét team, forklarede Thorup efter Sønderjyske-kampen.

Solbakken tager til genmæle, da han fortæller sin version til 3+.

Det hele ender i en gang mudderkastning, hvor FCK på ny må søge krisehjælp hos tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens spindoktor, Michael Ulveman.

Ståle taler ud

22. november

Ståle taler ud på 3+ i en over to timer lang udsendelse. Den fyrede FCK-manager har helt tydeligvis en anden udlægning af teksten end formand Bo Rygaard. Han kritiserer bestyrelsen på en lang række punkter og siger, at han ikke kommer til at sætte sine ben i Parken, 'så længe jeg ved, hvem der har magten i FCK.' FCK reagerer umiddelbart efter interviewet. I en nyhed på klubbens hjemmeside gentager Bo Rygaard bevæggrunden for fyringen og siger, at man ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

23. november

FC København spiller en forfærdelig kamp mod Randers FC i Parken. Helt fortjent taber man 1-2. Thorup spiller igen med en treback-kæde.

25. november

Ekstra Bladet kan fortælle, at FCK snupper Brøndbys mentaltræner Christian Engell, der i mange år hjalp William Kvist. Efter seks år på Vestegnen skal han nu hjælpe FCK.

Meldingerne i FC København virker ikke afstemt mellem de centrale skikkelser.

Jess Thorup er utilfreds med, hvordan Mathias 'Zanka' Jørgensen optræder i pressen i pausen, da han skrider fra et interview med 3+.

Men parterne har tilsyneladende ikke fået talt ud, for seks dage senere nægter 'Zanka' at stille op til interview med 3+.

Mathias 'Zanka' Jørgensen har for tiden en tvist med medierne. Foto: Jens Dresling
Mathias 'Zanka' Jørgensen har for tiden en tvist med medierne. Foto: Jens Dresling

Sportsligt skaber det også stor forvirring blandt fans og iagttagere, da Jess Thorup pludselig fortæller, at man nok skal indstille sig på en mellemsæson.

Annonce:

Den slags taler man ellers aldrig om i FC København. Det er en klub, der skal vinde mesterskabet hver år. En klub, der er en del af en koncernen, hvor indtægter fra et europæisk gruppespil er en del af budgettet.

En mellemsæson

26. november

I et interview på Europa lægger Jess Thorup op til, at det kan blive en mellemsæson. Problemerne er større, end han havde regnet med, og han siger, at FCK er på vej i en ny retning, og at han har brug for, at alle er indstillet på ændringer og nytænkning. 'Jeg har brug for at ruske op i nogle ting. Jeg tror, at hele klubben har brug for, at der bliver rusket op i nogle ting. Og det er ikke kun på banen. Det er nok rigtig mange andre steder.' Al mesterskabssnak bør ifølge Thorup forstumme. Fokus skal være på næste kamp: 'Hvis vi kun snakker om det, så glemmer vi det, vi egentligt skal i gang med. Det er lige at få vendt den her skude og fået lavet de justeringer, der skal til, så vi kan begynder snakke om mesterskaber.'

27. november

I Aarhus hapser FCK Peter Christiansen. AGF’s sportschef bekræftes som ny sportsdirektør. Klubben bekræfter også, at Christian Engell bliver ny Head of People and Culture.

28. november

Ekstra Bladet kan fortælle, at Frederik Leth har indleveret sin opsigelse i FCK. Han var i starten af september blevet forfremmet til teknisk direktør efter Johan Langes afgang til Aston Villa. Nu tyder alt på, at Leth følger Johan Lange og skifter til Premier League-klubben.

29. november

FCK bekræfter, at Frederik Leth stopper. Begrundelsen er, at han ikke kunne se sig selv i den nye struktur. På fodboldbanen er der endelig succes. Jess Thorup henter sin første Superliga-sejr som FCK-træner, da SønderjyskE bliver besejret 3-1 i Haderslev.

Der er sket meget i FC København siden 10. oktober. Også meget mere, end Bo Ryggard og William Kvist lagde op til.

FCK fremstår som en klub, der ikke ved, hvilken retning den skal i.

På mindre end to måneder er man gået fra at tale om små justeringer til at lave kæmpe udskiftninger og taktisk revolution.

Ståle afslører: Så meget falder hans løn

Nu er det officielt: Skifter navn til Diego Maradona

Næring til VAR-haderne: - Kontroversielt og voldsomt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: